Vågn op, Peter Hummelgaard – vi bevæger os på kanten af Grundloven

Retssystemet skriger på hjælp og er i fare for at bryde sammen, skriver Ali Aminali.

»Noget skal der gøres, og her kommer justitsminster Peter Hummelgaard ind i billedet. For snart skal justitsministeren lægge arm med finansministeren ifht. at finde de midler, der skal til for at opretholde vores retsstat i en tid, hvor sundhed, klima og uddannelsesreformer optager budgettet,« skriver Ali Aminali. Mathias Svold

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Prøv at forestille dig at leve i en retsstat, hvor du må vente over 196 dage, før din sag kommer for retten. Eller forestil dig en virksomhed, som må vente op til fire år, før sagen kan blive afgjort. Et retssystem, hvor dommere og advokater har så travlt, at de potentielt kan ende med at begå fejl og skære hjørner. Og et system, hvor tilliden fra borgere og virksomheder er så lav, at mange overvejer at gå den private vej eller giver op.