Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
To vigtige afstemninger i de seneste par uger, i Polen og i Rusland, viser, hvor hårdt presset det liberale demokrati er. I Rusland var der tale om en (vejledende) folkeafstemning, som skulle tage stilling til en forfatningsændring, der blandt andet »nulstiller« præsident Putins præsidentperioder. Putin vandt stort efter en valghandling, der hverken var gennemsigtig eller fair. Det betyder i praksis, at han kan blive siddende til 2036. I Polen var der tale om den første omgang i et præsidentvalg, der har haft meget ubehagelige politiske undertoner i valgkampen.