Hov – loven om kviklån lukker munden på bankernes eksperter

Med erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen og borgerlige politikere som heppekor skal ideen om at forbyde forbrugslån omdannes til et bureaukratisk misfoster, som er djævelsk at administrere for både banker, spiludbydere, reklamebureauer og medier.

»Med erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen og borgerlige politikere som heppekor skal det ædle formål omdannes til et bureaukratisk misfoster, som er djævelsk at administrere for banker, spiludbydere, reklamebureauer og medier,« skriver Anders Krab-Johansen om at forbyde reklamer for kviklån. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis jeg var politiker, ville jeg være flov. Endnu engang har en ny velmenende lov ødelagt mere, end den løser. Emnet for denne kommentar er reguleringen af kviklån, som er det populære ord for forbrugslån på 50.000 kr. eller deromkring. Selv om de fleste betaler lånene tilbage, er der svage sjæle, som kommer i gældsproblemer. Det kan umuligt overraske særligt mange.