Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tre ting, du som borgerlig i København skal holde øje med i år

Kampen om bycyklerne, oprydning efter Morten Kabell og håb om afskaffelse af 95 kvadratmeterregel. Der er flere ting at se frem til som borgerlig i København.

I løbet af foråret skal der falde en endelig afgørelse om, hvorvidt man vil tillade konkurrence til bycyklen om at levere grøn mobilitet til københavnerne. Arkivfoto: GoBike Fold sammen
Læs mere

Borgerlige københavnere kan glæde sig over, at der var en smule mere borgerlig politik i København i udgangen af 2018 end i begyndelsen. Der blev blandt andet indgået en budgetaftale uden Enhedslisten og Alternativet, hvor afgifter og gebyrer blev sænket for 200 millioner kroner (herunder en afskaffelse af byggesagsgebyret!), unødvendige kulturprojekter blev sparet væk, mens alle forvaltningerne fik besked på at nedbringe deres administrative udgifter.

Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen - Københavns Kommune er stadig Københavns Kommune.

Til gengæld byder 2019 på flere muligheder for, at den sunde fornuft kan herske. Her er, hvad du som borgerlig københavner bør holde øje med i år.

Alex Vanopslagh Fold sammen
Læs mere

1. Bliver Bycyklens monopol brudt? 2018 har været et presset år for kommunens hvide Bycykel – eller Kabell-knallerterne, som jeg døbte dem under valgkampen, hvor Morten Kabell ivrigt forsvarede sit hjertebarn.

Halvdelen af cyklerne har været ude af drift, og brugstallet er faldende. Værst af alt – set med systemets øjne – er der kommet konkurrence til Bycyklen i form af nye udlejningscykler såsom Donkey Republic. Oh ve, oh skræk – den slags kan man ikke have, så Ø og S har det seneste år arbejdet på at forbyde udlejningscyklerne og konkurrencen til kommunens eget prestigeprojekt – dog uden at kunne skaffe det nødvendige flertal herfor.

I løbet af foråret skal der falde en endelig afgørelse om, hvorvidt man vil tillade konkurrence til bycyklen om at levere grøn mobilitet til københavnerne, eller om der skal være monopol for kommunen på at levere løsninger, som også private kan finde ud af.

2. Oprydningen efter Morten Kabell i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Skeletterne er  væltet ud af skabet hos Teknik- og Miljøforvaltningen, efter at Morten Kabell er trådt af som borgmester. Jeg har ikke spalteplads nok til at nævne alle de afsløringer, som BT har kunnet bringe i år om forvaltningen – men det drejer sig om alt fra ulovligt høje gebyrer for fortovsrenhold og fusk med byggesagsgebyrerne til censur af kritiske rapporter.

Derfor har et bredt flertal på rådhuset igangsat både advokatundersøgelser, som skal placere ansvar, samt en ekstern kulegravning af samtlige gebyrer for at se, om der er flere lig i lasten fra den forrige borgmesters tid. Undersøgelserne vil give anledning til en tiltrængt oprydning i forvaltningen, som har været ude af politisk kontrol i årevis.

3. Bliver den tåbelige 95 kvadratmeter regel afskaffet?

En af de skøreste regler i kommunen er kravet om, at nye boliger i gennemsnit skal være mindst 95 kvadratmeter store. Den regel indførte man i sin tid for at få de fattige ud af byen og de ressourcestærke familier ind. Det har været med til at presse boligpriserne så højt op, at det i dag er en hindring for at få billige boliger til studerende og enlige. Eksperterne vil have reglen afskaffet. Det er noget mere tvivlsomt, om der kan skaffes flertal herfor, når forhandlingerne om ny kommuneplan indledes til sommer.

Som borgerlig københavner var 2018 et udmærket år. Det har 2019 også forudsætningerne for at blive. Det er som altid op til Socialdemokratiet og Frank Jensen at beslutte sig for, om man stiller sig på borgernes side med de borgerlige.