Måske irriteres man. Måske nynner man med. »Det var et liv i sus og dus, i mormors kolonihavehus«. Erik Clausens sang, der i snart flere generationer har hyldet den lille stump jord med træhuset og flagstangen. Symbolet på fællesskabet, Madam Blå, pilsnerne og snakken hen over hækkene. Det danske velfærd, når det er allerbedst.
Kolonihaveideen blev fostret med Arbejderhaverne i Aalborg i 1880erne som en slags kompensation for industrialiseringens bagside, der havde trukket folk fra land til byen – oftest til mørke, usunde boliger. Med en lille have uden for byen til en billig penge fik byboerne og ikke mindst deres børn nu mulighed for frisk luft og at dyrke grøntsager til eget forbrug. En folkelig bevægelse, der tog om sig. Omkring 1900 var der 20.000 kolonihaver i Danmark, og behovet for fritidshaverne voksede til 100.000.
