Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Her er ti bud på, hvad et nyt folketing bør tilbyde København

Hvem tager bolden op? Så ville københavnerne have et bud på, hvem de skulle stemme på her til foråret.

kbh
Regeringen har fremlagt et nyt bud på en hovedstadsstrategi. Morten Kabell mener, at det kan gøres bedre, han giver sine ti bud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Regeringen har fremlagt sit bud på en hovedstadsstrategi. Tja, bum. Den er ikke til megen gavn. Her er ti bud på, hvad et nyt folketing bør tilbyde København.

  1. Flere billige boliger. Giv København mulighed for at beslutte op til 50 pct. almene boliger i nye lokalplaner. Og giv mulighed for at sælge grunde til almene boligorganisationer under markedsprisen. Så kan københavnere med en almindelig indtægt få et sted at bo.
    Morten Kabell Fold sammen
    Læs mere
  2. Letbaner og metro. Store områder af det indre hovedstadsområde er ikke dækket af skinner. En letbane fra Nørrebro til Tingbjerg og Gladsaxe bør stå højt på listen. Det samme må en letbane fra Ny Ellebjerg via Hvidovre Hospital ud til letbanen. Hospitalet er nærhospital for hundredtusinder af mennesker, som i dag er henvist til busser og busskift. En havnemetroring, der er foreslået på Københavns Rådhus, vil skaffe tilstrækkelig kapacitet over havnen og til nye byudviklingsområder. Kommer vi i gang nu, kan metroen åbne i slutningen af 2020erne.
  3. Hurtige regional- og S-tog. I forhandlingerne om trængselsringen i 2011 indgik indkøb af regionaltog til Sjælland, så frekvens og komfort kunne sættes op, og pendlerne kunne få et ordentligt tilbud. S-togene bør automatiseres, så frekvensen kan nærme sig metroens. Det vil også være god økonomi, viser alle beregninger.
  4. Supercykelstier. Planerne for et tæt net af højklasse-cykelstier i hovedstadsområdet ligger der. Men de bliver ikke bygget, bl.a. fordi cykelpuljen med statslig medfinansiering blev fjernet for et par år siden.
  5. Hold fast i fingerplanen og stationsnærhedsprincippet. Genialiteten i fingerplanen fra 1947 og princippet om, at der kun må bygges tæt i nærheden af stationer, skal håndhæves hårdt. Så kan vi undgå at få mere trængsel. Og den kollektive trafik bliver mere effektiv og rentabel, hvilket igen vil give mulighed for investeringer i hurtig og højfrekvent kollektiv trafik.
  6. Fjern anlægsloftet. Kommuner i vækst har brug for skoler, dagtilbud og infrastruktur. Pengene er til rådighed, men regeringens anlægsloft umuliggør, at de kan bruges.
  7. Byg tættere. Tæt ved stationerne kan man byfortætte. Det sker allerede ved Nørrebro Station, et af de kommende trafikknudepunkter. Det kan sagtens ske uden at bygge skyskraberhøjt, men byfortætning er nødvendig for at få plads til alle i fremtiden – og for at styrke den kollektive trafik.
  8. Socialt ansvar. Regeringen fjernede for et par år siden målrettet tilskuddet til mange af byens allersvagest stillede borgere. Enhver regering efter valget må tage sit ansvar seriøst: Bare fordi problemerne er i København, skal de ikke ignoreres. Og tilbuddene skal ikke koncentreres om bykernen. Fx kommer en stor del af fixerummets brugere fra resten af hovedstadsområdet.
  9. Grøn by. Byens grønne områder skal ikke plastres til med nybyggeri. Gamle havne- og industriområder og baneterræner giver plads nok til både boliger og nye grønne områder. Også byboere har brug for grønt – fra lommeparker til fælleder.
  10. Global ansvarlighed. Hjælp København med at blive CO2-neutral i 2025. Statsministeren praler af byens mål i udlandet. Hvad med at hjælpe til? Regeringen er sjældent til nogen hjælp. Men på alle områder er der brug for hjælpende lovgivning!

Hvem tager bolden op? Så ville københavnerne have et bud på, hvem de skulle stemme på her til foråret.