Regeringen lægger an til ny motorvej i hovedstadsområdet

Trafikken på de store motorveje ind mod København bliver kun tættere. Derfor tager regeringen nu sammen med en række kommuner i hovedstadsområdet de første skridt frem mod en ny motorvej, oplyser transportminister Ole Birk Olesen.

Regeringen vil nu sætte gang i en forundersøgelse af en ny motorvej på Sjælland, der skal aflaste trafikken på de store motorveje til og fra København. Dennis Lehmann

På en typisk hverdagsmorgen triller bilerne langsomt af sted eller holder i tomgang på asfalt, hvor det ellers er tilladt at køre op til 130 kilometer i timen på de motorveje, der går til og fra København. Og bilerne kommer kun til at holde tættere frem mod 2030.

Derfor lægger regeringen nu an til en ny motorvej på Sjælland.