Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg var helt nyuddannet sygeplejerske, da jeg mærkede det. Mange skiftende vagter, ikke at kunne give slip på arbejdet og føle at være arbejde hele tiden. Jeg var ansat 37 timer, havde ikke meget tid til kæresten, familien eller vennerne. Når jeg endelig havde fri, kunne jeg begynde at kompensere for det, jeg gik glip af. Og så skulle man også huske at bruge fridagene til at hvile eller vende døgnrytmen, hvis man for eksempel havde haft en uge med flere nattevagter.
Del:
