For nylig læste jeg en rørende artikel om en spiseforstyrrelse, der på tragisk vis ødelagde en hel familie og tog en ung piges liv. Den mindede mig mest af alt om, hvor skrøbeligt og uretfærdigt livet kan være, og hvor taknemmelig jeg skal være, for stadig at have det i behold.
For jeg har selv været lige som hende, eller rettere sagt »en af dem« – endnu en ung pige i en lille krop holdt fanget af et spiseforstyrret og selvdestruktivt sind.
Del:
