Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Måske kunne det for det utrænede øje – hvilket naturligvis ikke sidder på dig, kære nyhedsbrevlæser – se ud, som om Berlingske havde fat i den helt gale ende i denne uge, hvor vi publicerede flere kritiske artikler om kontakter mellem Arla og Udenrigsministeriet i dagene og ugerne op til lanceringen af den såkaldte koranlov i sommer.
For er Berlingske ikke en erhvervsvenlig avis, der forstår, hvor vigtigt et sundt og godt erhvervsliv og en sund eksport er for det danske samfund?
Jo, det er Berlingske. Derfor holder jeg tungen lige i munden, mens jeg fortæller, hvorfor de historier var vigtige at få bragt.
Arla og DI
Grundlæggende har vi bragt to historier.
Den ene handler om mejerigiganten Arla, der har store markeder i Mellemøsten. Via aktindsigter har Berlingske fået fat i dokumenter, der viser, at Arla i ugerne op til beslutningen om at indskrænke danske borgeres ytringsfrihed med det, der siden blev til koranlovforslaget, var i næsten daglig kontakt med Udenrigsministeriet.
Arlas budskab til ministeriet: Koranafbrændingerne i Danmark og Sverige kunne blive et problem for eksporten til Mellemøsten.
»Vi er derfor bekymrede for, at vi meget snart kan være ved at nå kogepunktet og befinde os i en ustabil situation, der let kan eskalere med potentielt alvorlige konsekvenser for både internationale relationer og handel. Fra vores side virker risikoen for et potentielt forbud mod danske og svenske produkter mere og mere sandsynligt,« skrev Arlas chef for forretningerne i Mellemøsten og Afrika, Kim Villadsen, til ministeriet.
Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen havde meddelt, at man ville gribe ind, lød det i en mail fra selvsamme Kim Villadsen til ministeriet: »Meget imponeret over jeres/Lars' håndtering af sagen. Det er virkelig værdsat.«
Hastemøder
Også erhvervsorganisation Dansk Industri var i meget tæt dialog med Udenrigsministeriet, kunne Berlingske tirsdag morgen berette.
Der blev afholdt flere hastemøder, hvor DI deltog, og der blev udtrykt bekymring for både virksomhedernes »risikovurdering og forretningseksponering«, og aftenen før Lars Løkke Rasmussen bebudede koranloven, havde han en samtale med Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen.
15 minutter efter Løkkes udmelding, var Sandahl der som et søm på det sociale medie X med en ubetinget støtte til regeringens beslutning om at gribe ind over for koranafbrændingerne.
Nu er der, som flere har påpeget, ikke noget i vejen med, at virksomheder eller en erhvervsorganisation forsøger at påvirke politikerne. Det er sådan set det, lobbyisme går ud på.
Det interessante, og grunden til at du bør følge diskussionen, er især to ting.
To tunger
For det første har hverken Arla eller DI offentligt brugt økonomiske eller erhvervsmæssige interesser som begrundelse for at støtte regeringens koranlov. Som Berlingske Business’ nyhedschef, Simon Bendtsen, her noterer, har eksempelvis DI-direktør Sandahl ved flere lejligheder afvist, at hensynet til eksporten og de økonomiske interesser i Mellemøsten har spillet en rolle for støtten til loven.
I X-opslaget 15 minutter efter Løkkes udmelding skrev Sandahl, at det var en »fornuftig og ansvarlig melding« fra Løkke, »så situationen ikke eskalerer yderligere. Det sender klogt og afbalanceret signal til omverdenen om, hvad Danmark er for et samfund. Derfor står dansk erhvervsliv side om side med regeringen i denne sag.«
Siden sagde Sandahl i et interview med Berlingske: »Det er fair nok, at du spørger. For selvfølgelig er Danmarks økonomiske interesser et vigtigt element i det her. Men det er faktisk overhovedet ikke mit udgangspunkt for at udtale mig.«
Med andre ord: Man sagde én ting indadtil, her handlede det også om økonomi og eksport. Og noget andet udadtil. Her argumenterede man moralsk. Man talte med to tunger, kunne man sige – med en reference til Muhammed-krisen.
Eksport og frihed
For det andet: Hvis nu for eksempel DI havde været ærlige om sine motiver i sagen om koranloven, så kunne vi have fået en ærlig debat om det. Om erhvervsinteresser over for indskrænkninger i ytringsfriheden.
Det ville i virkeligheden være en dybt interessant debat, som kunne sætte nogle ting på spidsen.
Herunder den enorme bevægelse, verden og Danmark synes at have taget siden 1990erne og 2000erne – i de første år og årtier efter Murens fald og kommunismens opløsning, hvor der bredte sig en nok noget naiv tro på, at hele verden ville udvikle sig efter de liberale demokratiers idealer, og at global frihandel var det vigtigste redskab hertil.
Over for det står det, man nu tilsyneladende har konkluderet i forbindelse med korankrisen: At hvis vi gerne vil handle med hele verden, herunder mellemøstlige islamistiske diktaturer, så er vi nødt til at slække på vores egne frihedsrettigheder for at undgå, at de bliver så sure på os, at de truer vores sikkerhed og eventuelt heller ikke vil handle med os.
Det er jo en meget dramatisk bevægelse. Til et meget dramatisk sted: At den økonomiske globalisering ikke leder til større frihed, men til indskrænkelser i vores egen frihed.
Derfor skal du holde øje med debatten. Og med Berlingskes dækning af sagen.
Døde fjorde
Det var i denne uge meget let for mig at udpege noget andet godt, som Berlingske også har givet til dig som læser.
Du skal give dig god tid til bogstavelig talt at dykke ned i den stærkt bekymrende tilstand, mange danske indre fjorde og farvande er endt i.
Berlingske-fotograferne Asger Ladefoged og Mathias Svold har, bevæbnet med dykkerudstyr og droner, over et helt år dokumenteret, hvordan livet har forladt store områder i de indre danske farvande.
Billederne har chokeret selv garvede eksperter, der udmærket vidste, at den var gal. At alt liv var forsvundet fra væsentlige områder af havbunden som følge af for stor udledning af næringsstoffer.
Årsagerne er mange. Men der er videnskabelig evidens for, at landbruget spiller en afgørende rolle, især for iltsvind i fjordene og de indre farvande.
Berlingske-fotografernes helt konkrete og rystende fotografiske dokumentation har derfor også sat en fornyet politisk dagsorden for at få gjort noget ved problemet. Fordi vi simpelthen ikke kan være bekendt at efterlade døde farvende til de næste generationer.
Ingen mælk i dag
Tilbage er kun ugens sang, og her har jeg valgt en sang, der tjener til at illustrere den tilstand, der efter blandt andre Arlas opfattelse åbenbart kunne være opstået i Mellemøsten, hvis ikke regeringen havde grebet ind med koranloven.
Så, mine damer og herrer, Herman’s Hermits med forsanger Peter Noone i spidsen med hittet »No Milk Today« udsendt i september 1966.
