Læger om aktiv dødshjælp: Se på udlandets erfaringer – er vi klar til flere tusinde assisterede selvmord om året?

Legalisering af aktiv dødshjælp vil påvirke de valg, som vi foretager, hvis vi rammes af alvorlig sygdom. Det er sandsynligt, at pårørendes og samfundets påvirkning har væsentlig indflydelse på den stigning i aktiv dødshjælp, som rapporteres fra især Holland, Belgien og Canada, vurderer Bodil Abild Jespersen og Per Sjøgren, der begge er læger.

Aktiv dødshjælp handler ikke kun om de få, der ønsker at dø, men om de mange, der ønsker at leve på trods af svær sygdom, men tvinges til at skulle forholde sig til døden som en af flere valgmuligheder, skriver Per Sjøgren og Bodil Abild Jespersen. Nikolai Linares

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Befolkningens stillingtagen til aktiv dødshjælp involverer naturligvis først og fremmest etik, religiøsitet og andre eksistentielle spørgsmål – herunder det enkelte menneskes selvbestemmelse. Men kan der være nogle fællestræk og konsekvenser, vi kan uddrage ved at se på udviklingen i de lande, der allerede har indført aktiv dødshjælp?