Skal vi i fremtiden opgive de gamle og skrøbelige?

Der anføres altid »gode« grunde til undertrykke eller eliminere andre af »hensyn til det almene bedste«. De kan være biologiske eller økonomiske, men er altid politiske og etiske. Det vil beslutningen om at droppe den sidste promille af befolkningen af hensyn til fremtidens økonomi også være.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Efter til læsernes begejstring at have udsendt »Gullivers rejser« udsendte Jonathan Swift i 1729 til læsernes forargelse »Et beskedent forslag, der skal forhindre fattige folks børn i at ligge forældrene eller landet til byrde«. I lyset af den udbredte fattigdom foreslog Swift »af hensyn til det almene bedste« at sælge de fattiges et-årige børn til slagteren, så de kunne gøre nytte som lækker mad og samtidig både begrænse arbejdsløsheden og forbedre økonomien. Mange troede, han mente det, men pamfletten var en ironi over den politik, der gjorde menneskene op i deres nytteværdi, og småbørn var jo til ingen verdens nytte!