Giv efterskolerne lyset tilbage, den fortsatte lukning er en spildt mulighed

Jeg ser mange efterskoleelever, der sidder derhjemme og har de samme spørgsmål som mig. Hvorfor åbner efterskolerne ikke? Det er hårdt at se de yngste elever blive prioriteret først, når vi selv mener, vi står i den mest sårbare position.

»Jeg går på Frijsenborg Efterskole, og jeg har, som alle andre efterskoleelever, været hjemme pga. corona i over tre uger - og skal fortsat som minimum være det indtil 10. maj. Jeg kan dog ikke undgå at føle en forvirring og undrer mig konstant over behandlingen af efterskoleelever i coronadebatten,« skriver Marie Lodberg. Thomas Lekfeldt

Jeg går på Frijsenborg Efterskole, og jeg har, som alle andre efterskoleelever, været hjemme pga. coronavirus i over tre uger – og skal fortsat som minimum være det indtil 10. maj.

Jeg kan dog ikke undgå at føle en forvirring og undrer mig konstant over behandlingen af efterskoleelever i coronadebatten. Vi er i alle sammenhænge blevet sat sammen med folkeskoler og daginstitutioner, selvom de på ingen måde kan sammenlignes. På trods af adskillige debat- og facebookindlæg om emnet er vi ikke blevet givet en ordentlig forklaring på, hvorfor man ikke, ligeså vel som på en folkeskole, kan finde en løsning på efterskoler, så man undgår smittefare.