Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I Danmark har vi tradition for, at de selvejende institutioner løfter en stor og vigtig del af velfærdsopgaven. De tager hånd om de ældre på plejehjemmet, hjælper borgere tilbage på jobmarkedet og huser de hjemløse. Og mens de kommunale løsninger ofte er af typen »one-size-fits-all«, favner de selvejende institutioner i højere grad det flippede, det skæve og det mangfoldige.