Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Samme dag som statsminister Lars Løkke Rasmussen tilsluttede sig FNs stærkt omdiskuterede migrantpagt i Marokko, kunne Altinget offentliggøre en artikel med overskriften »Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt« og kunne i en anden sætte navn på fem ud af 16 Facebook-profiler, som angiveligt tilhørte sådanne robotter.
Undersøger man profilerne er der imidlertid intet som tyder på, at de har påvirket noget som helst. Selvom profilerne dagligt og typisk inden for få minutter publicerede et parodisk stort antal artikler om bl.a. migrantpagten modtog de stort set ingen likes eller delinger, som kunne være en indikation på, at de faktisk blev læst af andre brugere. Profilerne fremstod som øde og aktivitetsforladte ekkokamre. Det bekræftede Facebook-ekspert, Filip Wallberg, i et animeret interview med chefredaktør for Altinget, Jakob Nielsen, i mediemagasinet Q&A på Radio24syv, hvor jeg sammen med Henrik Qvortrup er vært.
Nøgternt betragtet findes der imidlertid intet offentliggjort belæg for, at sådanne robotter har påvirket den danske debat om migrantpagten.
Ikke desto mindre var statsministeren ikke sen til at gribe udmeldingen og kraftigt insinuere, at det nok var dunkle kræfter, der havde bidraget til, at debatten om migrantpagten var blevet så heftig. Måske var den folkelige modstand mindre, end det så ud til?
Nøgternt betragtet findes der imidlertid intet offentliggjort belæg for, at sådanne robotter har påvirket den danske debat om migrantpagten. Man kan derimod med sikkerhed fastslå, at påstanden om sådanne robotters mulige påvirkning har påvirket debatten.
Ikke alene forsøgte statsministeren med at underspille kritikken af pagten. I Politiken erklærer chefredaktør Christian Jensen, at han »floves« over at have accepteret en venneanmodning fra en af de formodede robotter.
Der er ingen tvivl om, at Putins Rusland gør meget for at påvirke den offentlige debat, ikke mindst i forhold til valg. Det er ikke noget nyt, at russiske efterretningstjenester opererer på den måde – det foregik også under den kolde krig. Russiske efterretningstjenester har de seneste år oprustet massivt digitalt, oprettet »troldefabrikker«, hvor ansatte blander sig i debatter og ført omfattende online-kampagner med henblik på både sabotage og holdningspåvirkning mod borgere og medier i andre lande.
Det er absolut ikke utænkeligt, at man herfra har forsøgt at påvirke den danske debat om migrantpagten. Uanset om man er tilhænger eller – som undertegnede – modstander af den, er det naivt at udelukke den mulighed, og de nævnte profiler kan meget vel være et forsøg på netop det. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at der har været langt mere succesfulde påvirkningsforsøg end dem, offentligheden kender til.
Amatøragtigt
Men som Ekstra Bladets debatredaktør Mads Kastrup gør opmærksom på kunne de eksempler, som Altinget fremlægger, faktisk med lige så stor ret underbygge en historie med vinklen om, at såfremt russerne eller andre forsøgte at påvirke den danske debat om migrantpagten, var det håbløst amatøragtigt og mislykket.
Altinget fortjener ros for at sætte fokus på problemet og bringe konkrete data, for det er aldeles journalistisk relevant, at der findes sådanne profiler – uanset om de har påvirket nogen eller ej. Men det er problematisk, at det ikke fremgår, at det er særdeles tvivlsomt, hvorvidt der er sket nogen påvirkning via de fem profiler – og at artiklerne faktisk bibringer læseren det modsatte indtryk.
Problemet med at råbe »ulven kommer« i utide er nemlig, at når ulven – eller bjørnen – faktisk kommer, og det gør den nok før eller senere, så tror folk ikke på det.
