Nu skal Socialdemokratiet være det ægte arbejderparti og sætte DF uden for døren

Mette Frederiksen skal være parat til at sætte Thulesen Dahl stolen for døren. Hvis DF ikke vil medvirke til at sikre værdig tilbagetrækning for nedslidte danskere, må de stå til regnskab for vælgerne.

»Det er ikke underligt, at DFs egen vælgere er skrup forvirrede over hvad partiet egenligt mener. Hvis ikke DF formår at stille sig klart og entydigt på de hårdtarbejde slagterriarbejderes side, vil et valg vil endegyldigt trække bukserne af Tulle og udstille hans lumpne fedtspilleri,« skriver Niels Jespersen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Et af coronatidens mest ikoniske billeder stammer fra maj, hvor partilederne stod på Marienborgs græsplæne og lyttede til statsministeren tale om genåbningen. Dengang blev Mette Frederiksen kritiseret for ikke at deles om opmærksomheden, men jeg var mere optaget af Morten Østergaards (R) og Jakob Ellemanns (V) påklædning. De var begge iført kridhvide sneakers til deres blå blazere. Meget ungdommeligt. Nuvel, det var forår, og jeg er ikke anmelder for dansk herremoderåd, men jeg tænkte alligevel, at det var friskt nok, at to voksne mænd gik klædt som nogen, der lige var stået af en studentervogn.