Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Marie Krarup: Frihedens sag kæmpes faktisk med frikadeller

Kristne danskere indretter deres verden efter videnskabelige og moralske begreber, der ikke begrundes religiøst. Derfor går der så lang tid, før vi reagerer, når vores hverdag ændres pga. muslimske krav som frikadellefri børnehaver.

Umiddelbart kan det virke ufarligt at give køb på frikadellerne i børnehaverne. Men vi skal sætte foden ned, for efter de harmløse særkrav følger islams indskrænkning af friheden, mener Marie Krarup. Arkivfoto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Jeg ønsker inderligt, at Danmark skal blive ved med at være et frit land med ytringsfrihed, religionsfrihed og lige muligheder for mænd og kvinder. Jeg ønsker derfor ikke, at islams regler skal snige sig ind og brede sig og få jaget vores frie livsførelse væk.

Er der da en trussel om det?

Ja, efter min mening følger der en meget høj risiko for, at islamiske værdier vil følge efter islamiske manifestationer.

Marie Krarup Fold sammen
Læs mere

For nylig fik vi nogle ganske nedslående tal over, hvor få indvandrere, der rent faktisk gifter sig med danskere - selv i anden generation. Mon ikke religionen er den vigtigste bremse? Og den muslimske andel af befolkningen vokser hurtigere end resten.

Samtidig tillader vi en snigende islamisering via halalcertificeringen, som de fleste danske firmaer, der eksporterer til islamiske lande, underkaster sig. De betaler til en islamisk organisation for at blive stemplet som islamisk rene. Organisationen bruger tilsyneladende de indsamlede midler på at prædike mere islam i Danmark og andre lande.

Frihedsfrikadeller

Men det er især de mange små hverdagsbegivenheder, der viser islamiseringens fremmarch. Det drejer sig for eksempel om tørklædet og om krav om særregler – for eksempel spiseregler og ændring af pensum i oldtidskundskab for at undgå, at muslimer skal se på græske statuer med bare bryster eller ændring af sangvalg ved juletid i folkeskolen, for at muslimer ikke skal tvinges til at synge salmer.

Vi ser som danskere sjældent alle disse små bitte adskilte tilbagetog i vores sædvaner som et samlet billede. Vi ser det som enkeltstående begivenheder og nedgør deres betydning. For hvad betyder det da, at man ikke længere kan få frikadeller i børnehaven? Det er da latterligt at give frikadeller en særlig frihedsværdi. Og man siger som Bertel Haarder, at han ikke ville være minister for leverpostej, tørklæder og badeforhæng.

Det kan man godt forstå, for det lyder jo umiddelbart latterligt at sige, at man kæmper frihedens sag med en leverpostej. Men det er ikke desto mindre det, man gør.

Alle de små ting hænger nemlig sammen i den religiøse, muslimske forståelse. Islams hellige lov, sharia, går ud på at dele alt op i rent og urent. Det rene fører til frelse, og det urene til fortabelse. Frelse er paradis og fortabelse er helvede, og der er slemt i helvede. Derfor vil de fleste gerne undgå det og tager det ganske alvorligt. Og svinekød, alkohol, kvinder uden tørklæde, fællesbadning uden tøj osv. er urent.

I det islamiske system indgår der bare også andre regler end de mere harmløse om leverpostej og badeforhæng. Ingen ytringsfrihed eller Muhammed-tegninger, ingen religionsfrihed, ingen selvbestemmelse for piger osv. osv. Når nu en muslim er bange for at komme i helvede pga. en frikadelle, så kan det være svært for en dansker at holde fast i den danske madkultur og sige, at vi ikke vil ændre vores livsførelse, fordi der er kommet flere muslimer til Danmark, og at de selv må tage deres egen madpakke med i børnehaven eller skolen.

Vi skal sætte foden ned

Kristne danskere har ikke noget umiddelbart problem med at gå på kompromis med islams renhedsforskrifter. Kristne ved jo godt, at der ikke er noget urent her på Jorden, så for os er det komplet ligegyldigt for vores frelse, om vi spiser kød, der er slagtet på den ene eller den anden måde - eller om vi går med 40 gram stof på hovedet eller ej. Det er for os harmløs overtro at tillægge det betydning. Vi indretter vores verden efter videnskabelige og moralske begreber, der ikke begrundes religiøst. Overtro betyder ikke noget. Derfor går der så lang tid, før vi reagerer, når vores hverdag ændres pga. muslimske krav.

Det er her, at vi skal ændre opførsel. Vi skal sætte foden ned, for efter de hver især harmløse særkrav kommer indskrænkningen af frihed. Den rammer måske ikke den gamle danske befolkning først - faktisk står de reform-muslimer, der ønsker at overtage vores frie liv, forrest i skudlinjen. Det er dem, der bliver tvunget til at gå med tørklæde eller sige nej til et job, fordi man kommer i kontakt med alkohol, svinekød eller ikke kan have tørklæde på. Bare se, hvem der er på kvindekrisecentrene i dag.

Det er sandsynligvis de mange, specifikke krav i hverdagen kombineret med islams tro på, at muslimer er mere værd end ikke-muslimer, som medfører, at der er større problemer med integration af muslimer end med andre indvandrere. For de islamiske regler blokerer for tæt samvær med den oprindelige befolkning og dermed for, at man kan overtage de normer og skikke, der er i vores land.

Derfor er der grund til at sætte foden ned i alle enkelttilfældene og stå fast på, at den danske kultur er den førende i Danmark. Også når det drejer sig om noget så banalt som frikadeller.