Det multikulturelle samfund fører til mindre frihed

Staten kommer til at indskrænke borgernes frihed, når samfundet bliver multikulturelt. Det gælder både juridisk og socialt.

Saint-Denis katedralen står lys og majestætisk i bydelen Saint-Denis, som er en af de mest islamiserede områder i Europa. Kasper Støvring mener, at Danmark kan spejle sin nærmeste fremtid i Frankrig, som nærmest er i en »permanent undtagelsestilstand på grund af islamismen«. Foto: Marin Ludovic/AFP/Scanpix Ritzau

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I efterårsferien besøgte jeg en af Europas vigtigste kirker, den parisiske kongekirke, Saint-Denis, som er den første kirke bygget i den gotiske stil. Den ligger i bydelen Saint-Denis midt i et af de mest indvandrerbelastede og islamiserede områder i Europa. Den parisiske bydel har været genstand for voldsomme optøjer og terrorrelaterede ransagninger af politiet.