Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvad vil Putin? Hvordan kan vi udvise »strategisk empati« for hans bekymringer for Ruslands sikkerhed? Hvordan kan vi komme ham i møde for at afværge en ny krig eller ligefrem atomare angreb?
Den slags spørgsmål har domineret vestlige debatter i månedsvis, mens Ruslands præsident har tvunget os til at give ham vores fulde opmærksomhed ved først at true med krig og siden at udløse den.
Putin har taget os alle som gidsler, og nu går krigspræsidentens fantasier om at genrejse et russisk imperium ud over vildledte, unge russiske soldater, som er blevet ført ind i et fremmed land på falske vilkår – og millioner af uskyldige ukrainere, som lider under voldsomme og vilkårlige bombardementer og frygten for, at landet skal falde i hænderne på en russisk marionetregering.
Alt for længe har vi i Vesten forsømt at lytte til ukrainernes egne ønsker, holdninger og håb for deres land. Vi trænger til at skrælle lagene af russisk propaganda væk og lade ukrainerne selv tale. Putin-apologeter i Vesten synes at lukke øjnene for det, men Ukraine er altså et rigtigt land.
Ukrainerne har de samme menneskerettigheder som russere, danskere og andre mennesker i verden, og det ukrainske folk har samme ret til at bestemme over deres lands fremtid som andre.
Berlingske Opinion giver med projektet »Ukrainske stemmer« ordet til ukrainske journalister, forfattere og satiretegnere.
Vi får beretninger fra beskyttelsesrum i Kharkiv og Kyiv, hvor familier gemmer sig for de russiske raketter.
Vi hører fra Victor Kylymar, som blev født i 1991 – samme år Ukraine vristede sig fri af Sovjetunionen – og som stadig drømmer om en plads i EU til sit land.
Vi hører ukrainere fortælle os deres sorg over at blive angrebet fra et Rusland, hvor de har familie og venner. Et Rusland, de aldrig har følt noget had til.
Man kan være enig eller uenig i de holdninger, der kommer til udttryk, når vi giver ordet til ukrainske stemmer – men ét er sikkert. De er mennesker, som fortjener at blive hørt.
Karl Kühlmann Selliken er den ledende redaktør på vores projekt »Ukrainske stemmer«. Katrine Juel Friis og Cathrine Bøgh Sørensen har indhentet vidnesbyrd, og vi har fået uvurderlig hjælp fra en ukrainsk journalist, Maya Zakhovaiko, som bor i Danmark – og som har skaffet kontakter, interviewet og skrevet for os.
Indlæg i »Ukrainske stemmer«
Ukrainsk forfatter: Putin er bange for frihed, som jeg selv er bange for rotter
Jeg er glad for, at folk i hele verden omsider ser forskellen på de to folkeslag, så de kan holde op med at stille os det idiotiske spørgsmål: »Ukrainere? Russere? Er det ikke det samme?« skriver den ukrainske forfatter Irena Karpa.
Liudmyla gemmer sig i en kælder i Kharkiv med sine børn. »Nu bomber de igen«
Bomberne kan høres i baggrunden, da Berlingske taler i telefon med Liudmyla Sinna, der gemmer sig i et beskyttelsesrum i Kharkiv med sin datter og mand. Det var svært for hende at overbevise sin mor og søster, der begge bor i Rusland om, at landet har invaderet Ukraine uden nogen grund. Men Liudmyla og resten af ukrainerne skal ikke reddes, påpeger hun.
31-årige Liza er flygtet med sin familie fra den hårdt ramte by Kharkiv. Hun sidder i en kælder i ly for bomberne, da en fremmed mand i militæruniform kommer ned i kælderen.
En russisk fremtid er ingen fremtid
Victor Kylymar er på alder med Ukraine. Han er født i 1991. Samme år som Ukraine erklærede sig som en selvstændig stat.
»Alle broer er brændt med Rusland. Både fysisk og psykisk. Nu er øjnene rettet mod Europa. Selv i et afgrundsdybt mørke tændes et lille håb,« siger han.
Terrorister med radioaktivt materiale, tredje verdenskrig og ukrainernes enestående mod. Tre ukrainske stemmer fra ugen, der gik, sætter ord på Putins krig i Ukraine.
»Klokken cirka halv fem om morgenen 25. februar vågnede vi igen på grund af en eksplosion. Denne gang var den tæt på. Lige bag muren. Og nu rystede jeg over hele kroppen, ligesom huset rystede i sin grundvold,« fortæller Olena Tkach fra Kyiv.
Russerne er ynkværdige nikkedukker, der bør lære at gøre modstand mod Putins syge fantasier, mener den ukrainske forfatter Anastasia Levkova i et opråb fra Lviv. Europæerne må samtidig forstå, at Putins appetit på krig, død og ødelæggelse er af sovjetiske dimensioner.
Nataliya Novakovas mor kan høre eksplosionerne i Kyiv: Putin er ligeglad med levende mennesker
Vores europæiske venners forsigtige overvejelser har ført til en situation, hvor Ukraine er blevet invaderet. Men vi kan sørge for, at besættelsen ikke varer ved. Til det har vi brug for, at ikke bare Europa, men hele verden taler med én stemme om, hvem Putin er, mener ukrainske Nataliya Novakova.
Om en uge kan de måske ikke tegne frit længere
Hvordan tegner man en krig? Berlingske har bedt fire af Ukraines bedste satiretegnere sætte streg på den russiske invasion af deres hjemland.
Ukrainsk redaktør: EU-medlemskab er den eneste måde at stoppe Putin på
Jeg er ret sikker på, at EU i 2022 vil anerkende Ukraine som kandidat til medlemskab og begynde at forhandle om optagelse. Det er en lang vej, som vil kræve masser af reformer, men det bliver vores opgave. Og vi vil gøre det. For det er den eneste måde at stoppe Putin på, skriver den ukrainske journalist Sergiy Sydorenko, der er chefredaktør på European Pravda.
Inna Shelukhina og familien tog en drastisk beslutning. De blev i Kyiv
34-årige Inna Shelukhina kommer oprindeligt fra Donbas, men gemmer sig nu i et beskyttelsesrum i Kyiv med sin mand og sine døtre på henholdsvis tre år og syv måneder.
I Ukraine hersker nu »rucismen« – Putins form for fascisme
Putins invasion af Ukraine følger et mønster af ødelæggelse og aggression, der ikke er set siden Anden Verdenskrig. Det er tid til at vælge, om vi i fællesskab vil stoppe Putin, eller om vi vil lade ham opsluge Ukraine som Hitler gjorde med Tjekkoslovakiet og Polen, mener Oleksandr Kharchenko, generaldirektør for det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.
