Kommentatorer

Hver fredag morgen deler jeg sjæl med min datter i 3 minutter og 35 sekunder

Jeg har et brændende ønske om at finde døren til mine børns sjæl, snige mig med ind, og se verden med deres øjne, bare for et øjeblik.

»Jeg er sammen med dem, når de står op og kommer hjem, snakker med dem, lytter, samler dem op og puster på deres sår. Jeg ser dem spille fodbold og badminton, vi spiser kanelstang, og jeg kan høre deres hjerter slå. Men hvem er de egentlig? Jeg ved det ikke,« skriver Karsten Møller Hansen. Soren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg følger min datter i skole. Fra den ene ende af Amagerbrogade til den anden, Tårnby til Christianshavn. Når solen skinner, cykler vi, snakker lidt om de cargobukser, hun ønsker sig, og om hunden. Når det regner, tager vi bilen. Det tager en halv times tid. Hvilke sange skal vi høre?

Andre læser også

  • Opinion
    Abonnement
    Ukrainsk forfatter i stort essay: Før krigen foregav jeg at være pacifist – da invasionen kom, fulgte min kone mig til hvervekontoret
  • Kronikker
    Abonnement
    Fhv. ekstern lektor i forvaltningsret mangler stadig svar på afgørende spørgsmål i minksagen: »Skal vi leve med det?«
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Mænd bliver hele tiden fravalgt på grund af deres køn