Hemmelige forhandlinger med det kinesiske diktatur må frem i lyset

Danmarks strategiske partnerskab med Kina fremstår i stigende grad som en historisk fejltagelse. Vi har brug for en åben demokratisk debat om vores fremtidige forhold til det kinesiske styre.

 
Huawei er måske nok faldet i unåde i de vestlige lande, men telegiganten stormer frem i udviklingslande i Afrika og Latinamerika. Få overblikket på sagen her. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Jeppe Kofod har et problem. Et hemmeligt dansk udkast til et nyt arbejdsprogram for Danmarks strategiske partnerskab med Kina har i over et år ligget til overvejelse hos kineserne, og mens de har ventet med at svare, er vores relationer til det kommunisme styre i Beijing gået fra ondt til værre.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har i et svar til Folketinget slået fast, at en ny aftale om partnerskab med Kina først vil blive fremlagt for offentligheden, når Danmark og Kina er blevet enige om teksten. Men der foreligger et dansk udkast. Læg det frem! lyder opfordringen fra Pierre Collignon i denne kommentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix / Mads Claus Rasmussen.

Det kan give den danske udenrigsminister nogle forklaringsproblemer. Jeppe Kofod siger, at han gerne vil føre en »værdibaseret« udenrigspolitik med fokus på menneskerettigheder, men det danske partnerskab med Kina er en arv fra de glade dage i 2000'erne, da Danmark gik forrest i omfavnelsen af det kinesiske diktatur.

Aftalen om partnerskab blev indgået i 2008 af den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, som heldigvis er kommet på andre tanker siden. I stedet for at kurtisere Kina, arbejder Fogh nu for at samle verdens demokratiske nationer til modstand mod Kina, og denne uge var han for fjerde år i træk vært for en demokratikonference i København, hvor kritikken af Kina stod højt på dagsordenen.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skåler med Kinas daværende præsident, Wen Jiabao (th), under et statsbesøg i 2004. Fire år senere underskrev de to en aftale om »strategisk partnerskab«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Ritzau Scanpix / AFP.

Allerede i 2008 kunne man spørge, om den danske iver for at tækkes Kina reelt dækkede over kynisme eller naivitet. Bundlinjen var i hvert fald, at vi så igennem fingrene med overtrædelser af menneskerettighederne i et uhyggeligt repressivt politisk system for at komme med på et nyt erhvervseventyr, og siden er det moralske regnestykke bare blevet værre.

Med Xi Jinping som øverste leder siden 2012 er forhåbninger om liberalisering af det kinesiske samfund gjort til skamme. Det kinesiske internet er hegnet ind bag en høj mur af censur og overvågning. Hongkongs selvstyre er blevet kvast, undertrykkelsen er taget til i Tibet, og i Xinjiang-provinsen bliver medlemmer af den muslimske uighur-minoritet udsat for et langsomt folkemord gennem masseinterneringer og tvangsomskoling til at blive kinesiske mønsterborgere.

Genopdagelseslejr i Xinjiang-provinsen. Det er i den slags lejre, at op mod 1,5 mio. medlemmer af det muslimske uighur-mindretal menes at være blevet interneret. Foto: Ritzau Scanpix / AFP Fold sammen
Læs mere

Konfliktniveauet med Vesten er optrappet de seneste år. Dels fordi USA under først Donald Trumps ledelse og nu også med Joe Biden som præsident er slået ind på en mere konfrontatorisk kurs. Dels fordi det er væltet ud af skabene med afsløringer af kinesiske trusler og dubiøse samarbejdsformer mellem vestlige partnere og Kina. Det gælder også herhjemme.

I december 2019 hørte vi, hvordan Kinas ambassadør truede Færøerne med at aflyse en handelsaftale, hvis den kinesiske telegigant Huawei blev udelukket fra et nyt 5G-mobilnetværk. I januar 2020 rasede Kina mod en statue på Christiansborgs Slotsplads og en tegning i Jyllands-Posten.

Senere kom en stribe afsløringer af, at danske forskere havde hjulpet en kinesisk overvågningsvirksomhed med teknologi, der kan bruges til at spore holdninger på sociale medier, og at Politiskolen som led i partnerskabet med Kina udveksler elever og lærere med et universitet under Ministeriet for Offentlig Sikkerhed i Kina. Et ministerium, som står bag både forsvindinger, tortur og tvangsindlæggelse af dissidenter på lukkede psykiatriske hospitaler.

I år har Kina indført sanktioner mod Anders Fogh Rasmussen og hans organisation, og det er kommet frem, at Politiets Efterretningstjeneste har advaret folketingsmedlemmerne Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk samt ungdomspolitikerne Thomas Rohde og Anders Storgaard mod at rejse ud til lande, som har udleveringsaftaler med Kina.

Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, ankommer til Udenrigsministeriet i København 23. marts 2021. Han blev indkaldt til møde af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i forbindelse med, at Kina annoncerede sanktioner mod EU, som blandt andet omfatter tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens organisation, Alliance of Democracies. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

De fire har nemlig hjulpet en demokratiaktivist fra Hongkong til Danmark, og de kinesiske myndigheder i Hongkong har undersøgt mulighederne for at få dem udleveret til retsforfølgelse.

Derfor bliver det danske »partnerskab« med Kina i stigende grad udstillet som en historisk fejltagelse.

Partnerskabets seneste arbejdsprogram for perioden 2017-2020 er fyldt med formuleringer om at »overføre« viden og teknologi, som i dag bare fremstår som åbne invitationer til den industrispionage, som Kina har sat i system.

Det gamle arbejdsprogram lagde også op til at gæste hinandens flådeøvelser og samarbejde om fredsbevarende operationer. Mens vi i dag alvorligt diskuterer, om Kina vil starte en krig for at overtage Taiwan.

Det kinesiske hangarskib »Liaoning« ankommer til Hongkong i juli 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix / AFP.

Der er ingen tvivl om, at vores regering har flyttet sig i forhold til Kina det seneste år. Man må ikke mindst rose statsminister Mette Frederiksen for meldingen i maj sidste år om, at det danske 5G-mobilnet er kritisk infrastruktur, der ikke må falde i hænderne på fjendtlige aktører.

Men vi mangler et resolut opgør med den tilpasningspolitik, som det strategiske partnerskab har været udtryk for, og som et bredt flertal i Folketinget har bakket op om.

Så sent som i december sidste år blev en kritisk erklæring om Hongkong fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet afsluttet med en lakonisk påmindelse om, at »Folketinget tillægger Danmarks fortsatte strategiske partnerskab med Kina stor betydning«.

»Desværre kan man kun frygte, at det danske udkast til et nyt arbejdsprogram er fyldt med samme solskinssnak som de foregående programmer.«


Det var i april sidste år, at Danmark sendte et udkast til et nyt arbejdsprogram til Kina. På det tidspunkt stod det klart, at det kinesiske diktatur havde forsøgt at undertrykke sandheden om den coronavirus, som var ved at brede sig til hele verden. Endnu et eksempel på Kinas ansvarsløshed i forhold til resten af verden.

Men desværre kan man kun frygte, at det danske udkast til et nyt arbejdsprogram er fyldt med samme solskinssnak som de foregående programmer.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har i et svar til Folketinget oplyst, at programmet vil blive offentliggjort, når en tekst er godkendt fra både dansk og kinesisk side. Så længe kan vi ikke vente.

Jeg vil gerne opfordre regeringen til at lægge det danske udkast frem, så vi kan nå at føre en grundig demokratisk debat om det, inden vi binder Danmark til nye aftaler med det kinesiske diktatur.