Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fort Europa kan kun blive et rigtigt fort, hvis porten lukkes

Valget mellem idealer og realiteter lader til at være uoverkommeligt for de toneangivende politikere i EU, der fremstår handlingslammede og ubeslutsomme.

»Merkels modsatrettede standpunkter rummer på sin vis sandheden om EUs flygtningepolitik. (...) Verdens flygtninge har med andre ord de jure, men ikke de facto krav på ophold i EU,« skriver Christian Foldager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maja Hitij / POOL

»Vi kan ikke sige til alle flygtninge, at de kan komme til Tyskland, for det klarer vi ikke«.

Eller på tysk: »das schaffen wir nicht«. Ordene tilhører den tyske kansler Angela Merkel, som i en ofte overset TV-debat fra sommeren 2015 forklarer en ung palæstinensisk pige, hvorfor hun skal sendes tilbage til Libanon. Merkels belæring af pigen udløste en voldsom kritik i de tyske medier, og der rejste sig hurtigt en folkestemning mod kanslerens politik. Få måneder senere åbnede Merkel grænserne med de berømte ord: »wir schaffen das«.

Merkels modsatrettede standpunkter rummer på sin vis sandheden om EUs flygtningepolitik. På den ene side forfægter de europæiske politikere den ubegrænsede asylret, der ikke kun er et ideal, men gældende lov i hele EU. På den anden side gentager de selvsamme politikere igen og igen, at alle flygtninge ikke kan komme til Europa.

Verdens flygtninge har med andre ord de jure, men ikke de facto krav på ophold i EU. Den tyrkiske præsident Erdogans beslutning om at åbne »porten til Europa« burde få dem til at konfrontere dilemmaet. Sagen er imidlertid den, at de fleste politikere ikke tør tage den konfrontation, men hellere vil fortsætte dobbeltspillet.

Siden flygtninge- og migrationskrisen har de europæiske politikere først og fremmest forstærket bevogtningen af de ydre grænser. Populært sagt er målet et Fort Europa, der skal holde flygtninge og migranter ude med pigtråd og hegn. Det sker netop i erkendelse af, at alle flygtninge ikke kan komme til Europa. Men erkendelsen af EUs begrænsninger må naturligvis også omsættes til lov. EU kan ikke give rettigheder til alle verdens flygtninge og samtidig kæmpe for at holde dem ude af Europa. Det er både hyklerisk og uanstændigt.

»Det er på tide, at EU konfronterer dilemmaet. Ellers har de europæiske politikere fortsat et medansvar for de mange døde flygtninge og migranter i Middelhavet«


Problemet er, at EUs ubegrænsede asylret reelt er en invitation til alle verdens flygtninge. Porten til Europa er så at sige åben for dem. Derfor må asylretten såvel som konventionerne ændres, hvis politikerne fastholder, at alle flygtninge ikke kan komme til EU. Fort Europa kan med andre ord kun blive et rigtigt fort, hvis porten lukkes. Ellers vil EU aldrig kunne modstå presset ved de ydre grænser i en globaliseret verden med lave transportomkostninger og millioner af flygtninge.

Valget mellem idealer og realiteter lader imidlertid til at være uoverkommeligt for de toneangivende politikere i EU, der fremstår handlingslammede og ubeslutsomme. På den ene side hylder formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, de græske grænsevagters indsats for at holde flygtninge og migranter ude af Europa. På den anden side understreger hun, at den kaotiske situation ved de ydre grænser ikke må begrænse de mange flygtninges mulighed for at søge asyl i EU.

Hun nægter kort sagt at vælge. Men det er på tide, at EU konfronterer dilemmaet. Ellers har de europæiske politikere fortsat et medansvar for de mange døde flygtninge og migranter i Middelhavet. Sagt på en anden måde: EU må enten åbne porten på vid gab og rømme fortet. Eller lukke porten til Fort Europa.

Christian Foldager er cand.mag., kommunikationsrådgiver, skribent og TV-vært