Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fonsmark-prisen: Efter de borgerlige skælv må og skal ideerne pible frem

For tredje gang uddeler Berlingske i samarbejde med Den Berlingske Fond Fonsmark-prisen til et menneske, der i særlig grad beriger den borgerlige idédebat. Som der i sjælden grad er brug for efter nogle år med borgerlig splid og indre skælv – og modstanden mod Mette Frederiksens regeringskurs som primær drivkraft. Det sidste bliver ikke ved med at være nok for det borgerlige Danmark.

»Med Fonsmark-prisen leder Berlingske ikke efter den næste Henning Fonsmark, for en sådan findes ikke. Men vi leder efter stemmer og hjerner, der taler og tænker ud over øjeblikkets politiske dagsordener. Som formår at gøre den borgerlige idédebat bedre, skarpere, intellektuelt stærkere – og mere relevant for danskerne,« skriver Tom Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB Photography
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har været nogle hårde år for det borgerlige Danmark. Ikke så meget fordi der er en socialdemokratisk regering; at regeringsmagten skifter er en del af demokratiet. Men fordi borgerligheden både før og efter regeringsskiftet synes at have brugt flere kræfter på at strides indbyrdes end på at levere borgerlige svar på, hvordan Danmark skal udvikle sig de kommende år.

Mange har, med rette, talt om en borgerlig idékrise. Og den er udtalt. Mens Socialdemokratiet brugte årene i opposition på at køre en ny generation politikere i stilling, der samtidig udgav den ene bog efter den anden med (mere eller mindre gode) ideer til fremtidens socialdemokratiske drømmesamfund, har der indtil videre været en besynderlig borgerlig tavshed. Med enkelte befriende undtagelser.

Kræfterne har især været lagt i oppositionen til Mette Frederiksens politik. Og dens form. Magtfuldkommenheden. Kontrolbehovet. Coronapolitikken. Ofte med god grund. Men at være anti-Mette Frederiksen er ikke nok.

Borgerligheden må komme med positive svar selv, både på de dagsordener, der er indlysende for borgerlige. Som for eksempel økonomien, skatten, indvandringen og den offentlige sektors størrelse. Men også på andre udfordringer, som optager en stor del af befolkningen: Klimaet, ligestillingen, sundhed, familiers og børns trivsel og mistrivsel. Og den almene dannelse, et kæmpestort emne, der som de andre kalder på borgerlige svar, der er tydeligt anderledes end venstrefløjens.

For to år siden indstiftede Berlingske Fonsmark-prisen. Opkaldt efter avisens tidligere chefredaktør Henning Fonsmark (1926-2006), i sin egen samtid en af de borgerlige stemmer, der evnede at løfte en idédebat ud over dagen og vejen og dens almindelige politiske trakasserier.

Med Fonsmark-prisen leder Berlingske ikke efter den næste Henning Fonsmark, for en sådan findes ikke. Men vi leder efter stemmer og hjerner, der taler og tænker ud over øjeblikkets politiske dagsordener. Som formår at gøre den borgerlige idédebat bedre, skarpere, intellektuelt stærkere – og mere relevant for danskerne.

Prisen blev det første år givet til forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K). Og i fjor til plejehjemsleder May Bjerre Eiby. To mennesker, der på hver sine vidt forskellige måder har formået at gøre idédebatten rigere og vedkommende for flere, den ene ofte fra et intellektuelt helikopterperspektiv på vor tid, den anden helt tæt på, hvor det handler om den enkelte ældres personlige værdighed.

Den bredde insisterer vi på skal være en del af Fonsmark-prisens kendetegn, ligesom den skal favne over de skillelinjer, der har præget borgerligheden i stigende grad gennem de seneste år. Det er ikke en pris til liberale eller til nationalkonservative, men både liberale og nationalkonservative kan modtage den. Og alle derimellem. For der er behov for, at hele borgerligheden mander sig op, løfter blikket fra de indre kampe og ser ud på det samfund, der efterlyser andre svar efter snart tre års socialdemokratisk styre, som har blotlagt, hvad tidens venstrefløj står for:

Mere kontrol, højere skatter, mindre kultur, flere offentligt ansatte, mere fokus på skolen som socialpolitisk redskab end som dannelsesinstitution, mindre frihed og mere central styring, mere udjævning og ligemageri ved hjælp af statens jernhånd, mindre forståelse for erhvervslivets betydning for samfundet, mere reguleringsiver, ringe respekt for familien som afgørende samfundsinstitution, mere planøkonomi også i klimapolitikken, mere lukkethed om beslutningsprocesserne på Slotsholmen.

De otte indstillede til årets Fonsmark-pris bidrager, eller har bidraget, med borgerlig ilt til samfundsdebatten. De præsenteres nu, og i de kommende dage og uger vil man i Berlingske kunne læse Christian Foldagers interview med dem alle.

I begyndelsen af marts mødes den Berlingske Fonds bestyrelse og reducerer feltet af otte indstillede til tre nominerede. Derpå afgør Berlingskes abonnenter, hvem der i 2022 skal modtage Fonsmark-prisen. Prisen uddeles 24. marts.