Hun tager populismen alvorligt

Anna Libak er blandt otte indstillede til Berlingskes pris, Fonsmark-prisen, der tildeles markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat.

Anna Libak har de senere år udgivet to bøger om populisme, som ifølge Libak er lige så meget en venstrefløjsfænomen som et højrefløjsfænomen. Tobias Kobborg

Anna Libak er udlandsredaktør på Weekendavisen. Men udover sin primære beskæftigelse kan man sætte en perlerække af små og store bedrifter på hendes generalieblad.

Forfatter, digter, oversætter, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og tidligere folketingskandidat for Venstre. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk og desuden sprogofficer i Forsvaret.

Først blev Anna Libak især kendt som Ruslandsekspert, men hun har i snart tyve år sat et tydeligt borgerligt aftryk som debattør og kommentator. Senest med sin bog, »Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist«, der er en analyse af værdikampen i det 21. århundrede. Her skrev Informations anmelder, at »Anna Libak skriver til os fra en lettere snusfornuftig centrum-højreposition,« og det er ikke det værste, man kan beskyldes for. Berlingskes anmelder af bogen, Kresten Schultz Jørgensen, skrev, at bogen er »modig« og »fremragende«, og at den vil »stå tilbage, når røgen letter.« Bogen er ikke mindst en kritik af cancel culture og identitetspolitikkens uforsonlighed, hvor offeret altid har ret, og de etablerede systemer ikke er tilstrækkelige.

Libak er uenig. Hun mener, at vi skal stole på de institutioner, som vi har brugt århundreder på at opbygge, for de har bevist deres værd. Og at det liberale samfunds meritokrati må bestå, for selvom det ikke er fejlfrit, er det stærkere end alternativet. Det danske meritokrati fungerer da heller ikke ringere, end at en lille pige med en enlig mor fra det socialt belastede Urbanplanen på Amager kan blive udlandsredaktør på avisen, hvor man stadig siger De til læserne.

Libaks forfatterskab inkluderer også bogen »Forstå populismen«, som bredt og vidt fik ros, da den udkom i 2018. Her excellerer Libak i en af hendes hofdiscipliner, den præcise pragmatisme, som uddeler tæv uden at være unødig polemisk. Den kritiserer, samtidig med at den tror på forsoning og konsensus. Den er som Libak selv. Nøgtern.