5 stjerner: Thunberg vs. Trump – Kampen om, hvem det er mest synd for, intensiveres

Boganmeldelse: Anna Libaks »Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist« er en modig og aktuel bog, der lander midt i disse ugers krænkelsesdebat. Det illustrerer dens kvaliteter, at den fungerer fremragende uden at skulle referere direkte til den seneste tids mediemæssige stormflod.

Anna Libaks bog er langt mere end et ideologisk partsindlæg. Det er Anna Libaks fremragende pointe, at både den populistiske venstre- og højrefløj i dag har overtaget krænkelsestænkningen og dermed ligner hinanden til forveksling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

Et sted i denne fremragende bog funderer forfatteren over, hvorfor den globale værdikamp mod den hvide mands overherredømme ikke rigtigt er nået til Danmark endnu.

Vi kan heraf udlede, at Anna Libaks manuskript af gode grunde er færdiggjort, inden taget røg af værdikampen også her i Danmark med Sofie Lindes fortælling om sexisme i mediebranchen, og hvad siden fulgte.

»Mellem den nyprogressive højre- og venstrefløj er der opstået en konkurrence om, hvem der har mest grund til at føle sig krænket over samfundsindretningen. Hvem det er mest synd for. Majoriteten eller minoriteterne.«


Forfatterens refleksioner om Skandinaviens mere balancerede samfund med arven fra Luther (hvor alle dybest set er uforbederlige syndere) og et politisk liv uden de store ekstremer er ellers tankevækkende nok. Og værd at erindre i disse uger, hvor sexismedebatten, sin berettigelse til trods, vel også har sine blinde pletter.

Det er ikke Anna Libaks ærinde at frikende den hvide mand for skyld for hverken seksuelle overgreb, systemisk undertrykkelse, patriarkalsk undertrykkelse eller det maskuline hegemoni. Den hvide mand er ifølge forfatteren ikke et hak bedre end alle andre mennesker. Libaks ærinde er alene at fastholde det princip, der burde gælde for ham som for alle andre: Man er uskyldig, til det modsatte er bevist.

Krænkenede flødeis

Anna Libaks bog er en rammende beskrivelse af et moderne samfund, hvor flere og flere føler sig undertrykt af »systemet«. Så er det Hansens Flødeis og Nationalmuseet, der ophører med at bruge ordet eksimo, fordi det angiveligt fastholder inuitter i en underordnet position.

Så er det Aalborg Universitet, der systematisk renser sine opslag til forskerstillinger for såkaldt maskuline ord som »analytisk« og »kompetent«. Så er det Det Danske Akademi. Så er det Den Danske Ordbog.

Alt sammen udtryk for en samfundstendens, hvor den hvide mand og alt det, han repræsenterer, er skyldig i alle andres ulykke og manglende samfundsposition. Med et glimt i øjet noterer Libak, at Henrik Stangerup med sin fantastiske roman »Manden der ville være skyldig« fra starten af 1970erne overfladisk set tog fejl i sin samfundsanalyse, men alligevel er endt med at få fuldstændig ret.

Stangerups hovedperson ville være skyldig, men måtte ikke, fordi alting var samfundets skyld. I dag er det stadig samfundets skyld med den modifikation, at den hvide mand er samfundet og derfor skyld i alt.

»Skyldig til modsatte aldrig bliver bevist« er post til tiden. Bogen lander midt i disse ugers krænkelsesdebat, og det illustrerer dens kvaliteter, at den fungerer fremragende uden at skulle referere direkte til den seneste tids mediemæssige stormflod. Der er ikke et ord om Frank Jensen eller Morten Østergaard, og som læser er man lettet over omsider at få en redegørelse over principperne, perspektiverne, proportionerne.

Bogens hovedtema er den dominerende samfundsideologi, der siden 1960erne har gjort krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.

Det er tydeligt, at forfatteren har et horn i siden på den danske venstrefløj og dens lange march ind i de bærende samfundsinstitutioner. Libaks bog er i det lys endnu en bog om, hvordan venstrefløjen sejrede ved at presse sin offertænkning ind i skolerne og kulturlivet. Ingenting afhænger af én selv. Alt er samfundets skyld, og er man højt placeret i samfundsordenen, er man skyldig. Hvis man er lavt placeret, har man krav på kompensation.

Ansvarsfri værdidebat

Men bogen er langt mere end et ideologisk partsindlæg. Det er Anna Libaks fremragende pointe, at både den populistiske venstre- og højrefløj i dag har overtaget krænkelsestænkningen og dermed ligner hinanden til forveksling.

Resultatet er en rasende, ansvarsfri værdidebat, hvor demokratiets principper er sat ud af kraft, og hvor man risikerer at blive dømt skyldig uden beviser og aldrig frikendt igen.

Med en dramatisk sammenligning sætter forfatteren Donald Trump over for Greta Thunberg. Rigmanden Trump, der for at vinde magten giver den som folkelig med påstanden om, at de gamle eliter og den bestående orden holder det amerikanske folk nede. Og Thunberg, der fra FNs talerstol bebrejder verdens magthavere sin tabte barndom og sine forliste drømme.

Mellem den nyprogressive højre- og venstrefløj er der opstået en konkurrence om, hvem der har mest grund til at føle sig krænket over samfundsindretningen. Hvem det er mest synd for. Majoriteten eller minoriteterne.

Anna Libaks bog minder om, at krænkelses- og offerideologien på længere sigt fører til ikke blot total umyndiggørelse, men også til et opgør med det rationelle, demokratiske samfund, vi i dag kender. Det er en modig bog lige nu. Jeg tror, at den vil stå tilbage, når røgen letter.

Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist
Forfatter: Anna Libak. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag. Sider: 280. Pris: 249,95 kr.