Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor indstifter Berlingske den borgerlige Fonsmark-pris

Nu kan du møde de otte indstillede kandidater til Berlingskes nye pris - Fonsmark-prisen. Den gives til et menneske, som i ekstraordinær grad har evnet at sætte sit præg på den borgerlige samfundsdebat. Og der er brug for sådan en pris i dagens Danmark.

Henning Fonsmark var Berlingskes chefredaktør 1976-1982. Hans tid faldt sammen med nogle vanskelige år for avisen. Men alligevel står Fonsmark tilbage som et borgerligt intellektuelt fyrtårn i Berlingskes lange historie Fold sammen
Læs mere
Foto: SØREN BIDSTRUP

Verden er fuld af priser, så er der mon brug for én til? Berlingskes svar er: Ja!

Derfor indstifter Berlingske nu Fonsmark-prisen, opkaldt efter avisens forhenværende chefredaktør Henning Fonsmark. Ved at give den hans navn, signalerer vi også det niveau, vi ønsker at sigte efter med prisen: Den gives til et menneske, som i ekstraordinær grad har evnet at sætte sit præg på den borgerlige samfundsdebat.

Sådanne mennesker er der brug for i 2020ernes Danmark. Ikke fordi regeringsmagten lige er skiftet, og borgerligheden nu er i politisk opposition. Fonsmark-prisen er uafhængig og skal favne både en bredde og en dybde i den borgerlige samfundsdebat. Det håber vi, at feltet af indstillede kandidater understreger.

Henning Fonsmark var Berlingskes chefredaktør 1976-1982. Hans tid faldt sammen med nogle vanskelige år for avisen. Men alligevel står Fonsmark tilbage som et borgerligt intellektuelt fyrtårn i Berlingskes lange historie: Avisen fylder 271 år 3. januar.

Hans vingefang var stort. Fonsmark rummede både den samfundsøkonomiske debat om indretningen af den hastigt voksende velfærdsstat. Men blikket var ikke den kølige økonoms. Han var uddannet litteraturhistoriker og havde en udpræget forståelse for kulturens betydning i bredeste forstand.

Når han skrev om velfærdsstaten – som han f.eks. gjorde i det, mange betragter som hans hovedværk, »Historien om den danske utopi« fra 1990 – var det altid med de afgørende perspektiver i fortællingen: Hvad gør velfærdsdemokratiet dybest set ved os som mennesker, og som samfund?

Danmark har brug for en borgerlig idédebat, der på samme måde evner at stille grundlæggende spørgsmål ved den givne indretning af samfundet. Trods 40 års arbejde med at reformere velfærdsstaten er Danmark fortsat et af de lande i verden, hvor den største del af økonomien går fra den enkelte borger og ind i den offentlige sektor.

Samtidig er tidligere bærende søjler som civilsamfund, familie og de frivillige fællesskaber under pres. Og en svindende del af samfundsdebatten handler om originale ideer til, hvor pengene og fremtidens løsninger skal komme fra – herunder når det gælder klimaet. Det var sigende, at ikke ét ord i statsminister Mette Frederiksens første nytårstale handlede om dette.

Den borgerlige samfunds- og idédebat i 2020 må derfor først af alt forlange af sig selv, at den bliver en udfordrer af det bestående. Hvem siger, at den dybest set gennem-socialdemokratiske samfundsmodel, danskerne lever under nu, er den bedste? Hvordan sikres den enkelte borgers frihed i fremtiden i en verden under hastig forandring, der ikke altid har friheden og individets tilhørende ansvar som omdrejningspunkt? Er den globale lighedsdagsorden egentlig til gavn for verdens fattigste? Borgerlige må komme med svar på disse spørgsmål. Svar, der peger fremad for flere end de svar, venstrefløjen evner at diske op med.

Fonsmark-prisens ambition er at medvirke til at gøre nogle af disse svar synlige – ved at hylde de mennesker, der forstår at tænke og diskutere sig frem til dem. I dag offentliggør vi navnene på de indstillede, som alle i de kommende uger bliver interviewet i Berlingske. I begyndelsen af marts snævres feltet ind til tre af bestyrelsen i Den Berlingske Fond, som giver tilskud til prisen. 26. marts overrækkes den første Fonsmark-pris på 250.000 kroner til den endelige vinder, kåret af Berlingskes abonnenter. Det bliver et privilegium at overrække prisen i Henning Fonsmarks navn.