Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fokusér på 19 og ikke 169 verdensmål - og hjælp mange flere mennesker

Hvis man bruger de mange udviklingspenge smartere - ved først at fokusere på de 19 mest effektive globale udviklingsmål i stedet for at fordele pengene ligeligt på alle 169 mål - vil effektiviteten svare til en fordobling, eller endda firedobling af støttebudgettet.

Bjørn Lomborg er bekymret for at vi ikke når verdensmålene for 2030. Udviklingsmidlerne fordeles ikke til de kritiske områder som sundhed, uddannelse, arbejdspladser og korruption mm. Her ses Port-au-Princes slumby, Cite Soleil, i Haiti. Fold sammen
Læs mere
Foto: THONY BELIZAIRE

I 2017 blev der brugt 146 milliarder dollars på støtte og udvikling. Selv dette store beløb er blot en brøkdel af, hvad der skal til for at nå FNs verdensmål. Og alligevel er der, på trods af knappe ressourcer, overraskende lidt diskussion om at sætte prioriteter inden for udviklingsfinansiering.

I internationale meningsmålinger og på verdensscenen udtrykker udviklingslandene sig meget tydeligt om deres prioriteter: forbedret sundhedspleje og uddannelse, flere og bedre arbejdspladser, mindre korruption og løsninger på ernæringsmæssige udfordringer. Desværre er det ikke altid disse områder, de rige lande kanaliserer penge til.

Bjørn Lomborg Fold sammen
Læs mere

Hvis de nuværende tendenser holder stik, vil verden faktisk ikke nå verdensmålene for 2030 inden for en hel del områder: mødredødelighed, tuberkulose, adgang til familieplanlægning, hiv, dødelighed fra ikke-smitsomme sygdomme, adgang til førskole- og grundskoleuddannelse, hæmmet vækst, udtæring, underernæring, vold mod kvinder, fødselsregistrering, adgang til vand, ligestilling mellem kønnene i offentlig ledelse, luftforurening og adgang til sanitet.

Men i stedet for at allokere udviklingsmidler med henblik på at øge fremskridt på disse områder, bliver mange af dem dirigeret andre steder hen. For at tage det mest himmelråbende eksempel anslår OECD, at over 20 pct. af udviklingshjælpen bruges på projekter og aktiviteter forbundet med klimaforandring.

»Hvis man sikrer, at kvinder har kontrol over graviditet, vil det betyde 150.000 færre mødredødsfald og 600.000 færre forældreløse børn om året.«


Det er klart, at man godt kunne gøre mere ved sundhedspleje, uddannelse og andre områder, hvis en femtedel af udviklingspengene ikke gik til projekter som udrulning af ineffektive »mikronet« drevet af solceller, blot så bidragyderne kan sætte kryds i »klimafeltet« på trods af, at dette ikke er synderligt livsændrende. Bekymringer om klimaet ligger sidst eller næsten sidst på listen over politiske problemer i verdensdækkende meningsmålinger i udviklingslandene.

Hvordan kunne man bruge udviklingspenge bedre? Cost-benefit-analyse kan spille en vigtig rolle i belysning af, hvilke indgreb og investeringer, der  kan udrette mest for hver dollar, som bruges.

Copenhagen Consensus Center, den tænketank jeg står for, udførte en omfattende undersøgelse af de 169 verdensmål. Den så på hele menuen af udviklingsmuligheder og tilføjede priser og detaljerede oplysninger om, hvad man kunne opnå med hvert af dem. Denne analyse afslørede, at der af de 169 mål er 19, der repræsenterer den bedste værdi for pengene.

Tag bare det ofte oversete – og politisk uglesete – udviklingsmål for universel adgang til familieplanlægning, som analysen viste ville koste 3,6 milliarder dollars om året. Hvis man sikrer, at kvinder har kontrol over graviditet, vil det betyde 150.000 færre mødredødsfald og 600.000 færre forældreløse børn om året. Det ville også give en demografisk dividende, idet det ville øge økonomisk vækst. De samlede samfundsfordele for hver brugte dollar ville nå helt op på 120 dollars.

Ligeledes giver investering i børneernæring livslange dividender, fordi sund kost støtter forbedret udvikling af hjernen og muskulaturen. Velnærede børn bliver længere i skolen, lærer mere og ender med at være meget mere produktive medlemmer af samfundet. Dokumentationen tyder på, at hvis vi forsyner 68 millioner børn om året med bedre ernæring, vil det producere over 40 dollars i langsigtede sociale fordele for hver dollar, vi bruger.

Eller tag tuberkulose, planetens mest dødelige (og mest oversete) smitsomme sygdom. Tuberkulose rammer verdens fattigste mennesker og påvirker mest unge mennesker i en alder, hvor de lige er blevet forældre og økonomisk aktive. Familier mister indkomster og børn mister forældre. Vores analyse viser, at investering i udvidet testning og behandling for tuberkulose leverer 43 dollars i sociale fordele for hver dollar, vi bruger.

Et panel af økonomiske eksperter, herunder to nobelpristagere, fandt, at hver dollar, man bruger på disse og resten af de 19 mest effektive globale udviklingsmål, vil resultere i 20-40 dollars i langsigtede sociale fordele. Hvis man derimod fordeler pengene ligeligt på tværs af alle 169 mål, ville det give fordele til en værdi af under ti dollars pr. brugte dollar. Med andre ord, hvis man først fokuserer på at gribe ind på de mest effektive måder, ville det svare til en fordobling, eller endda firdobling af støttebudgettet.

Cost-benefit-analysen fra Copenhagen Consensus Center bidrager nu til at sætte nationale prioriteter i Bangladesh og Haiti, og på det statslige niveau i Rajasthan og Andhra Pradesh, Indien. I Bangladesh har resultaterne understøttet regeringens udrulning af mere effektive og gennemskuelige politikker for e-indkøb, såvel som mere målrettede ernæringsinitiativer. I Haiti understøtter resultaterne regeringens og donorernes beslutning om at berige lokalproduceret mel med vitale mikronæringsstoffer for at redde unge liv.

Udfordringen er at udvide denne tilgang yderligere. Cost-benefit-analysen bør ikke diktere, hvordan man bruger hver eneste dollar til støtte og udvikling. Men tiden iler mod 2030, og verden er bagud med mange af udviklingsmålene. Hvis vi ignorerer økonomisk effektivitet, risikerer vi at svigte, når det gælder de nødvendige fremskridt for menneskehedens største udfordringer.

Copyright: Project Syndicate. Oversat fra engelsk af Lisbeth Agerskov Christensen