Diktator i en musefælde

Hvideruslands præsident, Alexandr Lukasjenko, synes på vej til at bøje sig for Vladimir Putins pres for at gå ind en union med Rusland.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der blev spidset øren, da »Europas sidste diktator«, Alexandr Lukasjenko, i fredags sagde, at når hans land får en ny forfatning, vil han træde tilbage. Den tidligere direktør for et landbrugskollektiv har i de seneste 26 år styret Belarus (Hviderusland) med hård hånd. Er der endelig ved at ske en optøning i Belarus, der ligger så tæt på vores grænser, at vi ikke kan tillade os den luksus at være ligeglade med, hvad der sker?