Der tegner sig efterhånden et billede af en statsminister, der fortolker magt som retten til at udøve den uforstyrret ved at skyde demokratiske genveje. Det er ikke godt. Heller ikke for hendes egne muligheder for at blive siddende længe. Hun synes at have glemt, at magten er man betroet, indtil man ikke længere er den betroet. Imens har man ansvaret. Derfor dette åbne brev til Mette Frederiksen.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Kære Mette Frederiksen. Du er også min statsminister. For sådan er det altid med statsministre. Man er alle danskeres statsminister.
