Derfor er også vi ramt af den store amerikanske mediekrig

Donald Trump har ikke konspireret med russerne. Det står klart efter to års undersøgelser. Nu retter en del af interessen sig mod de amerikanske medier, der er gået i Trumps fælde og har indrulleret sig i en krig med ham. Den amerikanske mediekrig må også danske medier tage bestik af for ikke selv at gå i fælden.

Tom Jensen Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Man behøver ikke elske præsident Donald Trump for at erkende, at han tog et vældig afgørende stik hjem sidste weekend: Robert Muellers længe ventede rapport førte ikke til nye sigtelser, Trump og hans valgkampstab er frikendt for at have samarbejdet med russerne om at påvirke præsidentvalget i 2016, og USAs justitsminister finder ikke grundlag for en sigtelse for at have hindret opklaringsarbejdet i forhold til den russiske indblanding.