Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi kan ikke skræmmes i søvn

Jo mere vi forsøger at falde i søvn gennem kontrol og vilje, des sværere bliver det. Pludselig er søvnen blevet en præstation og dårlig søvn et nederlag.

»I visse perioder sover vi mere og bedre end andre, og vi skal derfor passe på med at sygeliggøre de almindelige udsving i vores søvn som de fleste mennesker vil opleve i livet,« skriver Shelia Simonsen og Annemarie T. Lange. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskernes søvn og mangel på samme fylder stadigt mere i den offentlige debat. Overskrifter så som »Danskerne dør af søvnmangel« og »Søvnmangel gør os deprimerede« står øverst, når vi googler søvn.

Men skræmmekampagnernes adfærdsregulerende sigte har den stik modsatte effekt og er med til at forværre problemet. I stedet for at ændre og forbedre vores søvnhygiejne, bliver vi sygeligt optaget af at sove korrekt. Søvn er ikke længere noget godt, trygt og behageligt, men en præstation, som enten er god eller dårlig.

Foto: Shelia Simonsen.

Jo mere vi forsøger at falde i søvn gennem kontrol og vilje, des sværere bliver det. Pludselig er søvnen blevet en præstation og dårlig søvn et nederlag. På vores psykomotoriske klinik i København, hvor vi til daglig arbejder med søvnproblematikker, oplever vi oftere og oftere klienter, der er så forhippede på, om deres søvnhygiejne er »korrekt«, at de slet ikke aner, om de overhovedet har det rart, når de ligger i deres seng.

Mennesker er ikke maskiner. Det er de færreste af os, som sover otte timer i stræk hver nat hele livet, vores livssituation ændrer sig løbende. Søvn og hvile tager sig ud på forskellige måder forskellige sider på kloden, og vi skal ikke længere væk end Sydeuropa, før de strukturerer deres søvn på en helt anden måde.

Foto: Annemarie T. Lange.

I visse perioder sover vi mere og bedre end andre, og vi skal derfor passe på med at sygeliggøre de almindelige udsving i vores søvn som de fleste mennesker vil opleve i livet. Mennesker, der i en periode oplever søvnforstyrrelser, udvikler, i kølvandet på den store mængde artikler om farerne ved manglende søvn, en stærk bekymring for at blive syge, deprimerede, demente eller dø.

Som behandlere oplever vi, at denne angst er med til at fastholde en søvnproblematik som ellers kunne være forbigående. Enkelte klienter har brug for viden om søvnhygiejne og skærmforbrug, men hos de fleste er det det modsatte. Da langt de fleste gennem længere tid har haft en overfokusering på farerne ved søvnmangel, er søvnen for dem blevet en præstation, og i denne proces fødes en form for søvnpræstation.

Frygt, præstation og kontrol taler ind i den vågne aktive del af vores autonome nervesystem, hvilket er præcis det modsatte af, hvad vi ønsker, når vi skal blive rolige og falde i søvn. Vi oplever som behandlere, at en vigtig og underbelyst del af dækningen af søvnproblematikker handler om, hvordan vi fremmer den nødvendige nedregulering af det autonome nervesystem.

Her handler det netop om at oplyse om muligheden for at opnå en bedre søvn ved også at orientere sig efter, hvad der føles og sanses rart, frem for udelukkende at rette sig efter søvnhygiejne-reglementet. Det er ved at fremme den kropslige sansning af behag, tryghed og ro, at arousalniveauet, som spænder fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed, kan nedregulere sig til et niveau, hvor det er muligt at falde i søvn, ikke gennem frygt og kontrol.

Shelia Simonsen er bachelor i psykomotorisk terapi og afspændingspædagogik. Annemarie T. Lange er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og bachelor i psykomotorisk terapi og afspændingspædagogik.