Taler vi om indgåelse af aftaler, har Donald Trumps tilgang til forhandlingerne med Nordkorea mest af alt lignet hans køb af New Yorks Plaza Hotel i 1988: Stol på din personlige karisma, ignorer eksperternes råd, se stort på rettidig omhu og betal så en overpris for en investering, som ikke giver noget afkast.
Som det var tilfældet med købet af Plaza Hotel blev resultatet en fiasko. Trump undgik kun personlig fallit oven på hotelkøbet, fordi hans kreditorer viste sig tålmodige og overbærende. Hvem vil hjælpe USA videre oven på den fallerede politik på den koreanske halvø, og hvad bliver prisen?