Der er ikke så meget tale om en ny Kold Krig, som der er tale om en ny magtbalance: Kina er en aspirerende stormagt, der truer med at dominere hele den eurasiske landmasse. USA forsøger til gengæld at tippe vægtskålen den anden vej.
I denne tid er det svært at tro, men i rundt regnet to et halvt århundrede opretholdt Storbritannien en magtbalance i Europa. Men hvordan?
En magtbalance afhænger af to ting, skrev den unge Henry Kissinger i 1951: »En afbalancerende magt udefra, som har en velfunderet forestilling om national strategi, og som samtidig er ubesværet af ideologiske overvejelser,« og dertil »en stor grad af enighed om de grundlæggende værdier blandt de relevante magter.«
