Først og fremmest skal lyde et varmt tillykke til filosoffen Selsing, der tillader sig at udtrykke tvivl om samtykkeloven. Det er stort, nærmest rørende, særligt med tanke på hendes ellers uforlignelige evne til at stå fuldstændigt og i egen optik uangribeligt fast på det ledige standpunkts øretæveindbydende holdeplads.
Dernæst bør alle 147 køn få et hurra, fordi samtykkeloven ikke bare ændrer narrativet om coitus og andre typer for fornøjeligt samvær, men også i sin natur frigør de roller, som folk har pålagt hinanden, når det kom til sex. Selsing ender dog, forudsigeligt nok, med at mene, at samtykkeloven er noget skidt.