Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Teknologiske løsninger er mere effektive end nationale flyafgifter

Nationale afgifter på flypassagerer risikerer at blive socialt skæve, og man bør derfor primært arbejde for at gøre flytrafik mere bæredygtig og arbejde for en international flyskat i stedet.

»Hvis vi skal have en mere bæredygtig flytrafik i hele verden, så er teknologiske løsninger den klart mest effektive vej at gå,« skriver Niels E. Bjerrum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Dette er en del af en pro et contra med udgangspunkt i spørgsmålet »Skal der indføres en klimaskat på flybrændstof?« Du kan læse det modsatte synspunkt skrevet af formand for SF, Pia Olsen Dyhr, her.

Danmark og resten af verden har indiskutabelt behov for at udlede markant mindre CO2, også når det gælder flyrejser. For mig at se er der to veje.

Den vigtigste og klart mest effektive er, at vi etablerer nogle forpligtende partnerskaber mellem staten, flybranchen og forskningsmiljøerne og på den måde presser luftfarten i retning af at benytte mere bæredygtige biobrændstoffer, e-fuels og teknologiske løsninger, så vi sikrer, at man omstiller flytrafikken til at være mere bæredygtig.

Niels E. Bjerrum Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels E. Bjerrum.

Der er ingen tvivl om, at vi allerede har kendskab til de fleste af teknologierne. Det drejer sig bare om at få dem op i storskala og få dem etableret i branchen – og her spiller forbrugernes klimakrav til de flyselskaber, de vælger at flyve med, naturligvis også en stor rolle ift. at presse udviklingen i den rigtige retning.

Vi kan samtidig se, at flytrafikken på globalt plan er i kraftig stigning i takt med, at levestandarden stiger mange steder i verden, og befolkningsgrupper, der ikke tidligere fløj, begynder at få penge til at flyve. Derfor er det på den store globale klinge langt bedre for klimaet, at vi satser på at gøre flytrafikken så bæredygtig som muligt frem for at opkræve nationale flyskatter i Danmark.

Men derfor er det stadig helt oplagt, at vi som supplement kæmper for, at afgifter bliver vedtaget på et internationalt plan, så de forpligter eksempelvis i EU eller gerne endnu bredere i FN, da det naturligvis også kan have en gavnlig effekt. Men afgiftniveauet og modellen skal i så fald udformes på en måde, så den ikke har for stor en slagside både socialt i Danmark og ift. andre lande.

»Vi risikerer således at vende den tunge ende nedad – og dermed bede dem med den mindste pengepung om at betale den største regning for klimakrisen.«


Dilemmaet er jo, at hvis en afgift er for lav, har den ingen effekt, og bliver den for høj, bliver den socialt ekskluderende. Vi risikerer således at vende den tunge ende nedad – og dermed beder dem med den mindste pengepung om at betale den største regning for klimakrisen. Og samtidig kan man frygte, at afgiftstørrelsen ikke er nok til at få dem, der flyver allermest og har flest penge, til at ændre deres adfærd.

Summa summarum, så er der ikke nogen nemme løsninger, der kan rulles ud på en retfærdig måde, og hvis vi skal have en mere bæredygtig flytrafik i hele verden, er teknologiske løsninger den klart mest effektive vej at gå. Kan dette suppleres af en internationalt koordineret flyafgift, kan vi komme rigtig langt med flytrafikkens klimaudfordringer på globalt plan.