Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Spis vegetarisk og giv Danmark bedre råd til den grønne omstilling

Hvis vi alle spiser grønnere, vil samfundet spare milliarder på sundhedsudgifter. De penge kan vi bruge på at nå andre klimamål.

kål
Forskere fra Oxford University har regnet ud, at de økonomiske fordele ved, at hele verden spiser overvejende eller helt plantebaseret er mellem 1 og 31 billioner dollars, hvilket svarer til et sted mellem 0,4 pct. og 13 pct. af det globale BNP i 2050. Selv det lave af disse tal er astronomisk, skriver Rune-Christoffer Dragsdal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Bekymrede røster spørger i stigende grad til, hvordan den grønne omstilling skal finansieres.

Der er imidlertid milliarder at hente i reducerede udgifter til sundhedsvæsenet, hvis vi spiser grønnere, hvilket under alle omstændigheder er nødvendigt for at nå klimamålene.

Professor Tim Benton fra University of Leeds sagde for nylig på et stort seminar om klimavenlig mad, arrangeret af Aarhus Universitet, at omlægning af kosten er vigtig, netop fordi sundhedsfordelene på længere sigt kan finansiere investeringer i andre klimatiltag.

Forskere fra Oxford University har regnet ud, at de økonomiske fordele ved, at hele verden spiser overvejende eller helt plantebaseret er mellem 1 og 31 billioner dollars, hvilket svarer til et sted mellem 0,4 pct. og 13 pct. af det globale BNP i 2050. Selv det lave af disse tal er astronomisk.

De norske sundhedsmyndigheder, Helsedirektoratet, har regnet ud, at hvis den norske befolkning fulgte kostrådene, ville alene den bedre balance med mindre animalsk og mere plantebaseret kost betyde en gevinst på, hvad der svarer til cirka ti milliarder danske kroner – om året. Vi har gennem længere tid efterlyst, at en tilsvarende beregning foretages af de danske myndigheder.

Et ønske om omstilling

Dette er en meget lavthængende frugt. For danskerne vil gerne spise grønnere. 51 pct. vil gerne ifølge Coop Analyse spise mindre kød. Og en ny måling fra Voxmeter viser, at to ud af tre mener, at politikerne bør fremme klimavenlig mad.

Der er en lang række mulige politiske tiltag, som kan gøre dette gennem inspiration, oplysning og incitamenter: Indførelse af en grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener. Efteruddannelse af køkkenpersonale, diætister og læger. Lavere moms på frugt og grønt, eventuelt finansieret af tilsvarende højere udgifter på usunde fødevarer. Grøn madlavning i folkeskolen. Oplysningskampagner om, hvordan man bruger bælgfrugter. Midler til konstruktiv vejledning i plantebaseret kost. Omlægning af erhvervsstøtte, forskningsmidler og landbrugsstøtte.

Det enkleste greb ville naturligvis være at gøre al maden i de offentlige køkkener plantebaseret. I dag er det ifølge Sundhedsstyrelsen cirka 90 pct. af danskerne, som ikke lever op til myndighedernes anbefalinger for frugt og grønt. Hvis al maden i de offentlige køkkener blev plantebaseret, ville det betyde, at en stor del af befolkningen med ét levede op til kostrådene, da der er grænser for, hvor meget animalsk folk orker at spise derhjemme.

Her og nu bør en fast plantebaseret valgmulighed dog være et absolut minimum. Det sikrer det frie grønne valg for alle, og det er desuden rimeligt over for de cirka 700.000 borgere, som lever overvejende vegetarisk.

Grønnere mad har et enormt samfundsøkonomisk potentiale. Danskerne svarer ganske klart i en række undersøgelser, at de ønsker politisk handling på området. Så hvad venter vi på?