Socialdemokraterne, lige fra borgmesterkandidater over diverse kommunalkandidater og til repræsentanter fra DSU, har gennem de sidste ugers diskussion om nattelivet både synliggjort deres manglende viden og ønske om borgerinddragende politiske processer og samtidig pustet liv i misforståelserne.
Senest skrev Socialdemokratiets kandidat til Borgerrepræsentationen Lea Friedberg her i avisen 21. marts kommentaren »Byen lever. Lev med det«, hvor hun skyder mig i skoene at ville lukke festen kl. 24 og omdanne Københavns natteliv til et sted kun for de få, ifølge hende, vindrikkende, velbjærgede typer.