Socialdemokratisk kommunalvalgskandidat: Den kreative klasses krukkede snobberi er problemet med Alternativets syn på København

Det er udtryk for bornert snobberi, når den kreative klasse fnyser i deres bitre naturvin, mens de kræver stop for ungdomsfesten i byen. Men København er for alle, og »pøbelvældets sejr« over Alternatives drøm om at lægge byen kold klokken tolv handler om kampen for byens mangfoldige sjæl.

»De balancerede løsninger findes, og når byen åbner igen, giver jeg gerne kulturborgmesteren en guldøl og et vodkashot på Café Guldhornene,« skriver Lea Friedberg. Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Pøbelvældets sejr!« Sådan skrev en af mine facebookvenner, da nyheden om planen for, at byen skulle gå kold kl. 24, faldt til jorden hurtigere end Alternativets meningsmålinger. Den kommentar siger mere om de kreative, velbjærgede typers syn på København, end alt andet jeg har læst om Kultur- og Fritidsforvaltningens udspil til Københavns Kommunes nyeste Restaurations- og Nattelivsplan.