Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal børn testes for deres egen eller for forskernes skyld?

De nationale test skal være garanten for, at eleverne får kundskaber med sig fra folkeskolen, som åbner dørene til de uddannelser og det liv, den enkelte ønsker sig. Alt for mange forlader folkeskolen uden at have lært nok.

»For mig er det afgørende, at nationale test er til gavn for børnenes indlæring. Testenes primære opgave er at være et pædagogisk redskab, som kan anvendes af elever, lærere, ledelse og forældre,« skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Det er faldet Berlingskes lederskribent for brystet, at regeringen vil fjerne nationale test i de små klasser. Det vil »skade forskningen«, ligesom vi kommer til at »mangle viden« om effekten af forskellige indsatser i skolen.

Samtidig anføres det i lederen, at børnene vil blive pakket ind i vat ved afskaffelsen af testene. Regeringen vil altså gøre det for let at være barn og for svært at være forsker, må man forstå. Vel egentlig en meget god målsætning. Om end den sidste del af den ligning ikke passer. For ingen behøver at teste en hel population for at få videnskabelig dokumentation.

Lad os lige dvæle ved det allermest centrale spørgsmål, Berlingske rejser hos mig: Hvem er det lige, testene er til for? Er det børnene? Lærerne og lederne? Forældrene? Forskerne? Politikerne? Det ser Berlingske og jeg tilsyneladende meget forskelligt på.

Pernille Rosenkrantz-Theil Fold sammen
Læs mere
Foto: Pernille Rosenkrantz-Theil SH.

For mig er det afgørende, at nationale test er til gavn for børnenes indlæring. Testenes primære opgave er at være et pædagogisk redskab, som kan anvendes af elever, lærere, ledelse og forældre. De skal være garanten for, at eleverne får kundskaber med sig fra folkeskolen, som åbner dørene til de uddannelser og det liv, den enkelte ønsker sig. Alt for mange forlader folkeskolen uden at have lært nok – for eksempel uden at kunne læse og regne på et tilstrækkeligt niveau.

Det er et svigt, at børn allerede så tidligt i tilværelsen halter efter. Her ligger den helt store opgave.

Utrolig simpelt alternativ

Berlingske er bekymret for forskernes vilkår. Men som sagt er det ikke en naturlov, at det kræver 500.000 observationer om året i form af obligatoriske nationale test at bedrive god skoleforskning. Et ganske kort og overskueligt statistikkursus vil give én indblik i, at man kan nøjes med repræsentative udsnit af elevmassen for at opnå forskningsmæssigt solid viden om børnenes standpunkter.

Med den helt utroligt simple metode vil forskerne fortsat kunne få information til deres studier og dermed producere solid viden til skoleverdenen og politikere, men det vil involvere langt færre elever og frigøre mere tid til skolens kerneopgave: Den gode undervisning.

Dertil kommer den heftige kritik af kvaliteten af de nationale test, som flere af de forskere, hvis arbejde Berlingske kerer sig om, har været ude med. To af landets førende forskere, Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaard, mener for eksempel, at resultaterne er for usikre og derfor uanvendelige i deres nuværende form. Derfor vil regeringen helt nytænke den måde, vi anvender test på i Danmark.

Jeg er enig med Berlingske så langt, at vi hverken skal droppe test og karakterer helt. Jeg er ikke imod test og karakterer – jeg er imod for mange og for dårlige test og karakterer. Hver eneste test og karakter, vi pådutter vores børn og unge, skal vi kunne forsvare og begrunde.

De nationale test har været udsat for meget berettiget kritik. Det er derfor, regeringen vil undersøge muligheden for at sætte testene i bero, indtil de er blevet bedre til at måle elevernes færdigheder. Det skylder vi vores børn.