Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Børnenes statsminister vælger de lette løsninger – til skade for børnene

Mette Frederiksen vil gøre livet lettere for børn i Danmark med blandt andet færre karakterer, færre nationale test og gratis psykologhjælp. Men let er ikke nødvendigvis godt, og regeringen risikerer at gøre børnene en bjørnetjeneste.

De trivselsproblemer, som mange børn og unge døjer med i dag, handler om usikkerhed, uoverskuelige valg og uklare forventninger. Den slags vil vi kun få mere af, hvis vi fjerner test og karakterer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

»En regering under min ledelse skal først som sidst måles på, om vores børn og unge kommer til at klare sig bedre i vores samfund.« Sådan skrev Mette Frederiksen i den pjece, som hun sidste år uddelte til mere end en million danskere under overskriften: »Jeg vil gerne være børnenes statsminister«.

Nu er hun så blevet statsminister, men det er endnu for tidligt at fastslå, om hun også med god samvittighed kan kalde sig børnenes statsminister.

I det såkaldte forståelsespapir, som skal danne grundlag for regeringens arbejde, bliver ordet »børn« nævnt hele 40 gange, ligesom børnepolitik er nedfældet som det andet emne ud af seks – endda før velfærdspolitikken.

Og selve indholdet? Blandt andet minimumsnormeringer i daginstitutionerne, ud med de nationale test i de små klasser, ud med uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse, mulighed for færre karakterer og senere skolestart og offentligt betalt psykologhjælp for alle børn og unge mellem 6 og 24 år.

Alt i alt er der tale om tiltag, der har til hensigt at gøre livet lettere for børnene, og det lyder jo umiddelbart godt. Men samtidig er der tale om lette løsninger.

For ja, det er rigtigt, at det kan være hårdt at være barn, ligesom der heller ikke er nogen tvivl om, at mange børn og unge i dag er psykisk sårbare og trives dårligt. Derfor kan man godt have lyst til at fjerne alle sten på vejen til voksenlivet. For eksempel synes ingen, at det er morsomt at klare en test dårligt eller få en dårlig karakter, så her og nu vil det naturligvis føles bedre for det enkelte barn, hvis der slet ikke bliver testet eller givet karakterer.

Men blot at rydde sten af vejen er en overfladisk og kortsigtet løsning, og i et længere perspektiv risikerer Mette Frederiksen at gøre børnene en bjørnetjeneste.

De trivselsproblemer, som mange børn og unge døjer med i dag, handler om usikkerhed, uoverskuelige valg og uklare forventninger. Den slags vil vi kun få mere af, hvis vi fjerner test og karakterer. Begge dele udgør nemlig en gennemskuelig og fair måde at evaluere elevernes arbejde på – og evalueringen foregår jo, karakterer eller ej. Det er helt nødvendigt for at lære. Test og karakterer er især vigtigt for elever, der kommer fra ressourcesvage hjem, fordi det er den eneste måde, de kan bevise deres flid og dygtighed, hvis de ikke har fået kulturel dannelse og de rigtige sociale koder med hjemmefra.

Der har gennem de seneste år været en omfattende debat om kvaliteten af de nationale test, og derfor er det naturligvis fornuftigt at forsøge at forbedre dem. Men af regeringens forståelsespapir fremgår det, at man dels vil afskaffe testene i de yngste klasser og dels undersøge muligheden for at sætte alle test helt i bero, indtil der er udviklet nye og bedre test. Flere eksperter har påpeget, hvordan en sådan periode helt uden test vil skade forskningen, ligesom vi vil mangle viden om, hvorvidt forskellige indsatser har virket eller ej.

»Ikke et eneste barn, ikke en eneste ung skal stå alene med sine problemer,« står der i regeringens forståelsespapir. Og den ambition kan man naturligvis kun tilslutte sig. Men børnene har først og fremmest brug for varme og forståelse fra konkrete mennesker omkring sig, ligesom de har brug for faste rammer og mulighed for at udvikle personlig robusthed.

Bliver de pakket ind i vat, sådan som regeringen lægger op til, vil det kun gøre ondt værre.

AMALIE LYHNE