I disse dage skriger danske virksomheder på mere arbejdskraft. Problemet risikerer fuldstændig at stoppe dansk vækst. Vi har derfor brug et opgør med de sejlivede myter om internationale studerende, hvis vi skal blive ved med at opretholde vækst og velfærd.
Studerende rundt om i Europa synes, at Danmark er attraktivt. Vi har stærke kvalitetsuddannelser, mange jobmuligheder, og europæiske studerende er gode for Danmark. De bidrager til diversitet i perspektiver, kulturer og erfaringer og meget mere. Desværre får vi færre internationale studerende, da vi får færre engelsksprogede uddannelser. Det er en politisk prioritering, som vi nu betaler prisen for.



