Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Regningen for Brexit og Trump rammer i 2019

Danmark kommer til at betale en økonomisk regning for både Brexit og for Trump. Det er et godt gæt, at den for alvor vil begynde at vise sig i 2019.

Brexit er europæisk disintegration i både politisk og økonomisk forstand. Uanset om premierminister Theresa May får sin skilsmisseaftale gennem det britiske parlament eller ej, vil Brexit medføre lavere britisk vækst og ramme dansk eksport til Storbritannien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andy Rain / EPA / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tænk hvis Trump nu ikke var Trump.

Tænk hvis USAs præsident i stedet var en pæn og ordentlig kristen konservativ med den samme politik som den nuværende tweetende indehaver af Det Hvide Hus, en 2018-version af netop afdøde George Bush Sr.

Tankeeksperimentet er værd at lave for at kunne svare samvittighedsfuldt på, om det er personen Trump eller hans politik, som vækker så stor forargelse i Europa og blandt hans politiske modstandere i USA.

Thomas Bernt Henriksen Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Bernt Henriksen SH Søren.

En af Frankrigs mest anerkendte nulevende forfattere, Michel Houellebeqc, stiller spørgsmålet i en læseværdig artikel i Harpers Magazine, hvori han kalder Trump en af de bedste præsidenter, han har oplevet. Man ved aldrig med Houllebecq, om det er en provokation, men det er i hvert fald provokerende.

Danskerne og europæerne har en usvækket og stærk tilbøjelighed til at betragte Trump som en ond drøm, der forhåbentlig forsvinder af sig selv ved præsidentvalget i 2020 for at blive afløst af en tiltalende Obama-type, der genskaber USAs betingelsesløse opbakning til frihandel, et multilateralt handelssystem og betaler regningen for at holde de globale samarbejdsorganisationer kørende.

Trumps pointe

Sandheden er, at selv de økonomer, der er mest kritiske over for Trump, erkender, at præsidenten i sit handelspolitiske opgør med især Kina har en solid pointe. Hvorfor skulle hans efterfølger ikke fortsætte den linje? En EU-diplomat sagde i august i år, at EU er klar til samarbejde med USA om at bekæmpe Kinas uretfærdige handelspolitik.

Det er alene Trumps fortjeneste, at Kinas regering ifølge den erfarne økonomiske journalist David J. Lynch fra Washington Post ser ud til at ville tilbagerulle en del af sin aggressive 2025-strategi, hvor statslige subsidier og hårde planøkonomiske mål om markedsandele skal sikre Kinas dominans inden for ti globale teknologier, herunder kunstig intelligens, robotter, automatisering og selvkørende biler. Kald det statssponsoreret global dominans.

Der er med andre ord en verdensorden fra før Trump blev valgt, hvor konflikter om fordelingen af gevinster og fordele i den globale økonomi blev forsøgt fikset inden for rammen af eksempelvis WTOs spilleregler og med dialog. Og en ny verdensorden efter Trump, hvor enkeltstater og de regionale handelsblokke ikke vil holde sig tilbage for økonomiske eller handelspolitiske indgreb, der er betinget af handelsinteresser,  indvandring, beskyttelse af job eller teknologisk konkurrence.

Danmark har langtfra erkendt konsekvenserne af den nye verdensorden. Dansk økonomi er en af verdens mest åbne økonomier, og eksporterer ca. 50 pct. af sin produktion.

Vi har haft massiv medvind fra globaliseringen. Ifølge Copenhagen Economics har øget samhandel med udlandet siden 1992 øget Danmarks velstand - målt ved bnp - med 229 mia. kr. svarende til 37 pct. af den samlede velstandsstigning.

Tegnene på opbrud kommer naturligvis ikke kun fra Trump og handelskrigen. Brexit er et andet tegn på, at den økonomiske og politiske medvind, som Danmark har været vant til i efterkrigstiden, svækkes.

Brexit er europæisk disintegration i både politisk og økonomisk forstand. Uanset om premierminister Theresa May får sin skilsmisseaftale gennem det britiske parlament eller ej, vil Brexit medføre lavere britisk vækst og ramme dansk eksport til Storbritannien.

Den politiske dimension må ikke undervurderes. Det er anden gang i efterkrigstiden, at briterne påtvinger Danmark en stærkere orientering mod Europa.

Det var den svage britiske økonomi og ustabile økonomiske politik, som i starten af 1970erne førte til, at den danske økonomiske politik blev orienteret mod D-marken frem for mod pundet.

Nu kommer regningen

Fastkurspolitikken siden 1982 er en videreførelse af, at Danmark har gjort først Tyskland og siden euro-området til sit økonomiske anker. Briternes exit fra EU indebærer, at gruppen af lande inden for EU, som bevidst har fravalgt euroen og som har stået for at holde den økonomiske og politiske integration i snor, skrumper. Danmark er skubbet i armene på dem, der ønsker dybere integration, og må orientere sig mod kernelandene i EU som Tyskland og Holland.

Det er ikke seriøst at forestille sig et dansk EU-exit med alle de samme dybe og indviklede problemer, som briterne lige nu gennemlever, og et kollaps i 36 års fastkurspolitik.

Danmark kommer også til at betale en økonomisk regning for både Brexit og for Trump. Det er et godt gæt, at den for alvor vil begynde at vise sig i 2019. Heri ligger ikke nogen dyster forudsigelse om en brat nedtur i dansk økonomi, men en erkendelse af, at medvinden fra globaliseringen vil aftage mærkbart i styrke.

I forvejen er der efter finanskrisen tegn på, at en generelt lavere investeringsvækst globalt, en svækkelse af de globale værdikæder og en generel tendens til større handelspolitisk protektionisme dæmper væksten i verdenshandlen.

Trump og Brexit forstærker disse tendenser.

I den verden, vi kendte før Trump og Brexit, kunne vi ifølge egne beregninger i tænketanken Axcelfuture have forventet en ekstra velstandsstigning på 85 mia. kr. og 23.000 nye job på grund af fremgangen i verdenshandlen frem mod 2025. Det er gevinster, vi ikke skal regne med i dag.

Det er på tide at tage debatten om Danmarks fremtid efter Trump og Brexit.