I årevis har de regeringspartier, som nu leger med tanken om de facto at genindføre blasfemiparagraffen, stået fast: Hvis man skal være en del af det danske samfund, må man selvfølgelig acceptere, at ens religiøse følelser aldrig kan trumfe individers demokratiske rettigheder.

Men nu signalerer regeringen med sit knæfald for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at hvis de krænkede følelser har en tilstrækkeligt magtfuld ophavsmand, ja, så er de sekulære principper heller ikke vigtigere.