Tidligere topchef: Sådan skriver du den perfekte ansøgning med kunstig intelligens – men pas på det her

Erhvervsmanden Lars Kolind forklarer, hvordan jobansøgere kan gøre brug af kunstig intelligens på en måde, der vil stille dem foran i køen til jobbet. Men metoden rummer også faldgruber, advarer han.

»Resultatet er overbevisende; ikke mindst for den jobkonsulent ,der sidder med bunken på 40 ansøgninger og skal vælge seks til samtale. Konsulenten kan simpelt hen ikke komme udenom dig,« skriver erhvervsmanden Lars Kolind, der mener, at jobansøgere kan komme foran i køen med en bestemt metode. Erik Refner

Hvis du har du prøvet at søge et job for nylig, husker du processen.

Først læser du stillingsopslaget grundigt. Undersøger virksomhedens hjemmeside. Gennemgår dine egne kvalifikationer og sammenligner dem med stillingens krav. Justerer dit CV og sammenfatter det hele i en ansøgning, som fremhæver, hvorfor du er den rigtige kandidat til stillingen. To timers arbejde eller mere, hvis du er grundig.