Psykologhjælp til unge uden henvisning: Priserne vil stige og kvaliteten falde

Unge mellem 6 og 24 år skal kunne få gratis psykologhjælp uden henvisning fra en læge. Sådan lyder et forslag fra S-regeringen og dens støttepartier. Er det en god idé? Ja, siger Trine Torp, SF – nej, mener Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

»Skatteyderbetalt psykologhjælp til unge helt uden krav om en foregående henvisning vil utvivlsomt både drive priserne op og kvaliteten ned.« Martin Sylvest

Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse Trine Torp, socialordfører og psykiatriordfører, SF, argumentere for det modsatte synspunkt her.

Det er ikke en god idé at give unge ret til gratis psykologhjælp udenom familielægen, som bl.a. SF ønsker. Det vil svække familielægen som krumtappen i det danske sundhedsvæsen, og det vil utvivlsomt give et unødvendigt pres på sundhedsudgifterne, som også på mange andre områder i disse år skal prioriteres stramt for at række.