Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Mit møde med Danske Banks direktører de seneste 30 år

Den hollandske topchef, Chris Vogelzang, ruller Danske Bank ind i 2020erne stående på en kultur og værdier, der går årtier tilbage. Tilbage til Tage Andersen-æraen. Danske Bank er noget særligt i Danmark på godt og ondt. Her er erhvervskommentator Jens Chr. Hansens personlige oplevelser – med fokus på syv bankdirektørers indflydelse på Danske Bank igennem de seneste 30 år.

Arkivfoto. Tage Andersen (til højre) er »godfather« for de ordførende direktører i Danske Bank. Lagde linjen, stilen og kulturen fra 1980 til 1990. Her sammen med sin tro væbner og efterfølger, Knud Sørensen.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

»Sig mig, er der da ingen huller i journalisters uvidenhed?«

Øjnene lynede, ansigtet stramt og stemmen rå og kontant. Man var ikke i tvivl. Danske Banks ordførende direktør Tage Andersen var knotten. Han stod på talerstolen til et større finansarrangement med flere hundrede deltagere på Hotel Scandic (ved Lyngby Storcenter) og rasede over en artikel i dagens Berlingske, som han mildest talt ikke var tilfreds med.

Forsideartiklen den dag i januar 1988 i Berlingske var en kritisk artikel om løbske omkostninger i Danske Bank. Det var mig, der havde skrevet artiklen, netop tiltrådt som økonomisk journalist på Berlingske, og ja, det var min første forsidehistorie. Med citat i Radioavisen og det hele.

»Jeg husker, at jeg den dag i Lyngby febrilsk kiggede mig om efter det berømte musehul at krybe i.«


Jeg var den dag på konferencen blot tilhører, men fik mig en særdeles uønsket opmærksomhed. Tage Andersen diskuterede man ikke med, han osede af magt og troværdighed. Jeg husker, at jeg den dag i Lyngby febrilsk kiggede mig om efter det berømte musehul at krybe i.

Kolde Tage

Tage Andersen var ekspert i »omvendte« sprogblomster. Sylespidse kommentarer, ofte personlige kommentarer, der ikke var til diskussion. En stil som også efterfølgende førstedirektører i banken flittigt har benyttet sig af.

Hvad det helt konkret var, at Tage Andersen var utilfreds med i den omhandlende artikel, står den dag i dag ikke helt klart for mig. Vi talte ikke senere om det, og der var ikke krav om en berigtigelse. Men fair nok, bankdirektøren kom af med sin vrede – og så var luften renset.

Det skal siges, at jeg efter denne lidt voldsomme journalistdebut fik oparbejdet et stærkt og gensidigt fortroligt kildepartnerskab med Tage Andersen, som varede i mange år. Måske var han lidt gammeldags i sin ledelsesstil, men altid vidende og utrolig skarp i sit perspektiv.

Danske Bank blev – efter min opfattelse – i høj grad Tage Andersen og i øvrigt vice versa. Ordentlighed, fokus på kredithåndtering og respekt. Det var ham, der i den nyere danske bankhistorie lagde grundstenen til de værdier og den kultur, der prægede banken dengang. Og som ifølge kunder, aktionærer og omverdenen i øvrigt også den dag i dag præger – eller burde præge – Danske Bank.

Lidt forenklet sagt er Tage Andersen målestok for Danske Bank også i 2020. Således også for bankens nye topchef, hollandske Chris Vogelzang, der i 2020 for alvor skal vise, om han kan rykke den snart 150 år gamle bank bort fra sit imagedræn.

Tage Andersen blev lidt af en »godfather« for de kommende topchefer i Danske Bank, en referenceramme. Derfor blev »kolde Tage«, der blev hans øgenavn, personificeringen af ledelsesstilen i Danske Bank, da finansstoffet for alvor eksploderede i medierne sidst i 1980erne og fremefter.

Tage Andersen afleverede Danske Bank som landets største i forbindelse med den hidsige fusionsbølge i 1989. Adskillige års kamp mellem Danske Bank og Handelsbanken, slaget mellem »kolde Tage« og »kæbe-Bendt« (Bendt Hansen) endte med, at Danske Bank ganske enkelt overtog Handelsbanken og satte sig på hele pladen.

Sorte Knud

Næste ordførende direktør i rækken blev den venlige Knud Sørensen. Bankmæssigt samme type som Tage Andersen, skarp både i kreditten, replikken og detaljen, men når det stak ham kunne han også tage rollen som jovial bankdirektør og fortælle en sjofel vittighed, så selv hærdede finansjournalister måtte rødme. Knud Sørensens øgenavn, »sorte Knud«, refererede alene til de sorte rander under øjnene og hans altid ulastelige sorte jakkesæt.

Knud Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix.

Knud Sørensen har et særligt kommunikationstalent, og det fik han brug for. Han kom som bankens topchef til at skulle stå på mål for Danske Banks håndtering af Hafnia-sagen, der eksploderede i starten af 1996.

Jeg var dengang journalist på Jyllands-Posten. Vi var tre journalister, som havde fået fingre i et bind bestyrelesreferater fra det allerhelligste i Danske Bank, bestyrelsen. Herunder blandt andet en indsigt i bankens rolle i Hafnia-kollapset i 1992.

Det blev et langstrakt og ofte meget konfrontatorisk slag mellem bank og avis, som til sidst endte i Højesteret i 2002 med frifindelse af Danske Bank. Knud Sørensen, som i øvrigt var helt særligt interesseret i medieverdenen, tog sin kommunikationsopgave yderst seriøst.

Således stillede han velvilligt op, også i Jyllands-Postens hovedsæde i Viby, for over for en stor, kritisk journalistflok at forklare og forsvare bankens rolle i Hafnia-sagen. Respekt for det.

Gebyrgribben

Man kan ikke sige Hafnia-sagen uden også at sige Peter Straarup. Parløbet mellem netop Knud Sørensen og Peter Straarup udviklede i 1990erne Danske Bank til at rykke op i en anden, international liga. Med risikovillighed, strategisk snilde, fusioner, opkøb og helt konkret rå magtudfoldelse.

Peter Straarup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Personligt bilder jeg mig ind, at jeg – trods den hårde, konfrontatoriske Hafnia-sag – havde et gensidigt tillidsfuldt forhold til både Knud Sørensen og Peter Straarup. Hårde konfrontationer, men ingen nag efterfølgende.

Peter Straarup, ordførende i Danske Bank 1998-2012

»Mage til journalistisk makværk har jeg dog aldrig nogensinde set.«


Om end netop Straarup har givet mig en af de største skideballer, jeg nogensinde har fået af en erhvervsleder. En tidlig morgen som journalist på Berlingske i 1992 blev jeg kaldt ned eller rettere beordret til straks at møde i Holmens Kanal til en personlig samtale på Peter Straarups kontor.

Nuvel, det var med kaffe og det klassiske Danske Bank-wienerbrød, men hverken kaffen eller wienerbrødet blev rørt. Knap havde jeg sat mig i stolen, før Straarup lænede sig frem over skrivebordet, stirrede mig ind i øjnene og hvislede:

»Mage til journalistisk makværk har jeg dog aldrig nogensinde set.« Det var bare det, han ville sige – absolut ikke indledning til en dialog.

Det var i de hektiske måneder, inden Hafnia faldt omkuld, og jeg havde tilladt mig at skrive en artikel om Danske Banks rolle i de forskellige forsøg på at lande Hafnia enten her eller der. Min artikel var åbenbart kommet på et dårligt tidspunkt for de hemmelige forhandlinger, der kørte.

Skibsrederen

Man kan godt sige, at Peter Straarup var en bølle i den nålestribede bankverden, men det var først og fremmest hans person, der fik løftet Danske Bank op fra at være en national bank til at tilhøre superligaen i den nordiske finanssektor.

Mærsk-skibsrederen Eivind Kolding mistimede sit job som ordførende i Danske Bank med »New Normal«-kampagnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix.

Bankens ekspansion betød, at finanskrisen i 2008 ramte Danske Bank så hårdt, at banken reelt var truet på sin eksistens. Det rystede bestyrelsen i ekstrem grad. Bestyrelsesvirvaret i de hektiske år efter finanskrisen betød, at Straarups pensionering blev fremrykket, og »nogen« i banken fandt på at sætte formanden Eivind Kolding ind som ny, ordførende direktør. Den timing kiksede totalt.

Den norske dansker

I stedet rykkede den »norske dansker,« Thomas Borgen, ind som ny topchef i 2013. Med en helt ny ledelsestil. Væk var den klassiske Danske Bank-distancerende toplederstil. Borgen charmerede sig hurtigt ind hos danskerne, også hos os finansjournalister. Han kunne kommunikationstippene til fingerspidserne. Borgen er en mand, man får sympati for.

Den »norske dansker«, Thomas Borgen, smed jakken og gav Danske Bank et nyere, mere ungdommeligt og mere samfundsfavnende image. Lige indtil hvidvaskskandalen fældede ham. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Med en åben meget personlig, sporty og ligefrem inkluderende ledelsstil. I hvert fald udadtil. Indadtil var det vist nok mere kontant hårdhed over beslutningerne.

Jesper Nielsen fik lov at holde depechen som ordførende i få måneder, så skulle der findes et offer for Flexinvest Fri-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Som bekendt blev Borgen fældet af hvidvaskskandalen, og den loyale, men dog noget farveløse Jesper Nielsen fik rollen som vikar i Danske Bank-toppen. Pænt og nobelt udfyldte Jesper Nielsen rollen, lige indtil han også blev fældet. Nemlig af Flexinvest Fri-skandalen.

Hollænderen

Nu er det hollandske Chris Vogelzangs tur. Personligt kan jeg ikke helt frigøre mig for den tanke, at Vogelzang er med på afbud. At han blot midlertidigt – tre-fire år – har fået stukket en depeche i hånden.

Jeg har svært ved at finde ud af, om Vogelzang skal bygge videre på denne særlige Danske Bank-kultur, da den var bedst. Eller tværtimod bryde med fortiden og forsøge at skabe en helt ny Danske Bank anno 2020. Når man møder Vogelzang og veksler nogle få ord med ham, synes han også selv at være i vildrede om, hvad der helt præcist er hans rolle i Holmens Kanal.

Hovsa, det er blevet hollandske Chris Vogelzang (til venstre), der får til opgave at tale Danske Banks sag og få genoprettet tilliden i 2020erne. Her sammen med sin formand på Folkemødet på Bornholm, Karsten Dybvad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Indrømmet, jeg er farvet og fascineret af Tage Andersen-æraen i Danske Bank. Det er muligt, at denne æra hører en svunden tid til. Det er muligt, at Vogelzang pinedød må skabe ikke bare sin egen rolle som topchef i den imageramponerede bank, men også viske tavlen ren og langtsomt begynde opbygning af en ny kultur og nye værdier i den gamle bank.

Pointen er bare, at det skal matche de forventninger, som omverdenen har til banken. Fra medarbejdere, kunder, aktionærer, politikere og ja, såmænd også visse steder i medieverdenen.

Derfor bliver det spændende i 2020 at følge Chris Vogelzangs version af den gamle bank i Holmens Kanal. Jeg lover at stå klar som ydmyg iagttager.

Jens Chr. Hansen har været Berlingskes erhvervskommentator siden 2006. Han har fulgt danske bankers op- og nedture generelt og Danske Banks karusselture i særdeleshed siden januar 1988. Han er bankuddannet og arbejdede 14 år i bankverdenen før han skiftede til journalistik.

»Jeg har svært ved at finde ud af, om Vogelzang skal bygge videre på denne særlige Danske Bank-kultur, da den var bedst.«