Min ven blev offer for vanvidskørsel. Hvad vil du gøre ved det, Nick Hækkerup?

Min gode ven blev offer for vanvidskørsel på Langebro midt i hjertet af København. Jeg håber inderligt, at justitsminsteren vil se på strafferammen for at bringe andre menneskers liv og førlighed i fare i trafikken

»Det er 4 uger siden, at jeg mistede et menneske, som har/havde stor betydning for mit liv. I løbet af disse uger er der ikke gået én dag, hvor jeg ikke har savnet. Samtidig er der desværre heller ikke gået én dag, hvor jeg ikke har bemærket vanvidskørsel inde midt i København på vej til arbejde, svømning eller for at hente min søn i vuggestuen,» skriver Jonas Lambæk Thestrup. Liselotte Sabroe

Kære justitsminister.

Jeg bruger normalt ikke min tid på hverken læserbreve eller politik. Men i denne uge ville en af mine bedste venner være blevet 36 år gammel. Det blev han ikke. Så det har været en anden form for mærkedag i dag. Natten til 23. juli sluttede livet pludseligt for ham – blot 35 år gammel. Han blev offer for vanvidskørsel på Langebro midt i hjertet af København, og tiden gik med ét i stå. Det kunne være sket for os alle. Og det kan ske igen. Derfor har jeg et simpelt spørgsmål til dig, Nick Hækkerup, som landets justitsminister: