På Strandvejen er vi ligeglade, når der ryger en cyklist i svinget

Det er alt for farligt at cykle på Strandvejen på de strækninger, hvor der ikke er cykelstier. Kan Færdselspolitiet ikke give påbud til kommuner om cykelstier?

Færdselspolitiet bør give påbud til kommuner om cykelstier. Og vejdirektoratet bør foretage cost-benefit-analyser af sparede dødsfald og personskader, forbedret sundhedstilstand og mindre klimabelastning ved investeringer i cykelstier i kommunerne, mener Margit Kjeldgaard. Jacob Schou Nielsen / Ritzau Scanpix

I Nordsjælland er det farligt at holde sig i form, og visse kommuner bekymrer sig kun om bilisterne.

Forleden var jeg igen på vej hjem til Helsingør fra hovedstaden. På cykel. På Østerbro er der vejarbejde, og med skilte og hegn bliver cyklisterne ledt ind på fortovet. »STÅ AF OG TRÆK« står der på skiltet, vi skulle nødigt køre fodgængere ned.