Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mere menneskelig end mennesker: Kunstig intelligens i Blade Runner-året 2019

Det er 36 år siden, at Ridley Scott skabte sin storslåede science fiction-film, Blade Runner, som foregår i en dystopisk version af Los Angeles i 2019. På overfladen er det en banal detektivhistorie, men nedenunder lurer store eksistentielle temaer omkring kunstig intelligens, og hvad det vil sige at være menneske. Her ved indgangen til det nye år reflekterer Peter Svarre over filmens budskab i en tid, hvor kunstig intelligens er på alles læber.

Replikanten Roy Batty er i »Blade Runner« sine skabere overlegen i både intelligens og styrke. Til gengæld er han udstyret med en udløbsdato - fire år fra aktivering.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Ronald Grant Archive / Mary Evan / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Året er 2019. Den smogfyldte nattehimmel over Los Angeles er tung af syreregn, som falder på dem af byens beboere, der endnu ikke er flygtet til de udenjordiske kolonier. Et svævende politifartøj skyder gennem luften med retning mod de brutalistiske bygningsværker, som tilhører Tyrell Corporation – en monopolistisk teknologivirksomhed, der med genteknologi producerer robotter, der er mere menneskelige end mennesker.

Der er nu gået 36 år siden åbningsscenen til Blade Runner rullede over de første filmlærreder. Og selv om der ikke går menneskelignende Nexus 6-replikanter rundt i Los Angeles’ regnfyldte og mennesketomme gader, bør Blade Runners fremtidsversion alligevel få os til at reflektere her på tærsklen til 2019.

Peter Svarre Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Svarre.

Vi kommer ikke til at se flyvende politibiler i 2019, men Uber arbejder seriøst med at udvikle autonome flyvende taxier. Los Angeles kommer ikke til at gå under i en økologisk katastrofe af syreregn, men i 2019 kommer vi sandsynligvis til at se endnu flere klimabetingede skovbrande i Californien. 2019 bliver heller ikke året, hvor vi bliver nødt til at hyre Blade Runnere til at udrydde løbske replikanter, men vi kommer til at høre om gigantiske teknologivirksomheder, der udvikler kunstige intelligenser, som vil kunne hjælpe politiet med at fange forbrydere, autoritære stater med at overvåge politiske afvigere og private virksomheder med at markedsføre deres produkter.

Udviklingen går stærkt

Udviklingen inden for kunstig intelligens er gået hurtigt de seneste ti år. Der er endnu langt til Rutger Hauers version af en poetisk og skakspillende dræberrobot, der er mennesket overlegent. Men kunstige intelligenser er hastigt i gang med at blive bedre end mennesker på mange menneskelige områder. De kan genkende billeder, oversætte sprog, stille diagnoser, og ganske snart vil de overtage styringen af vores biler. Landvindingerne inden for kunstig intelligens sker så hastigt, at folk som Elon Musk, Bill Gates og Stephen Hawking i 2015 advarede mod, at udviklingen kunne løbe løbsk. Og hvis man spørger førende forskere inden for kunstig intelligens, er det faktisk 90 pct. af dem, der mener, at computere vil blive mere menneskelige end mennesker inden 2075.

Når det handler om kunstig intelligens, er der rigeligt at frygte og fascineres af. Men alligevel bør 2019 ikke være året, hvor vi går i panik over kunstige intelligenser, der overtager verdensherredømmet. Mennesket har altid haft en sublim evne til at forestille sig, hvordan nye teknologier sår kimen til vores egen undergang. Allerede i 1500-tallet fantaserede den anerkendte læge Paracelsus om, hvordan de nye alkymistiske videnskaber kunne bruges til at skabe en homunculus – et menneskelignende væsen skabt af hestegødning, sæd og magnetisme. I 1800-tallet skrev Mary Shelley om Victor Frankenstein, som ved hjælp af moderne naturvidenskabelige discipliner udvikler et menneskelignende væsen ved hjælp af opgravede ligdele. Og i dag forestiller vi os, hvordan kunstige neurale netværk vil udvikle sig til alvidende superintelligenser, der kan forbedre sig selv indtil de bliver så omnipotente, at vi mennesker hægtes helt af.

Blade Runner er en moderne Frankensteinhistorie, der handler om hvordan en kunstig skabning vender sig mod – og dræber – sin egen skaber. Det er en ældgammel myte, som menneskeheden har fantaseret om i århundreder. Det er en god historie, men ikke noget vi behøver at bekymre os om i 2019.

Frygt overvågningen

Glem replikanter, terminators, Frankensteinmonstre og homunculusser. Vi bør bekymre os om alle de steder, hvor mønstergenkendende neurale netværk sniger sig ind i vores hverdag. Vi bør bekymre os, når Kina bruger kunstig intelligens til at overvåge og internere uighurer i Xinjiang-provinsen. Vi bør bekymre os, når danske kommuner begynder at bruge kunstige intelligenser til at forudsige om børn misrøgtes. Vi bør bekymre os, når monopolistiske sociale medier manipulerer vores adfærd og købsvaner. Og vi bør bekymre os, når det danske politi en dag begynder at anvende kunstig intelligens til at forudse, hvor der vil blive begået kriminalitet, og hvem der vil begå den.

2019 bliver ikke året, hvor kunstige intelligenser kommer til at vende sig mod deres skabere. Men 2019 bliver året, hvor vi bør begynde at overveje, hvad vi skaber med kunstig intelligens. Skaber vi en verden, hvor mennesker får gavn af kunstig intelligens, eller en verden, hvor magtfulde stater og virksomheder anvender kunstig intelligens til at manipulere og kontrollere mennesker?

Peter Svarre er forfatter til bogen Hvad skal vi med mennesker?, som udkommer på Gyldendal 18. januar. Du kan dog allerede nu læse bogens første kapitel på: www.hvadskalvimedmennesker.dk