Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Landbrugspakken afslører regeringens kulsorte miljøpolitik

På miljøområdet blev landbrugspakken den klareste indikator på regeringens naturfjendske linje, og den fortsatte opbakning til pakken er uforenelig med troværdigt at kunne påstå, at blå blok kerer sig om miljøet.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Hvis det i løbet af de kommende uger bliver aktuelt med nekrologer over Løkke-regeringen 2015-2019, bør landbrugspakken tildeles adskillige spaltemillimeter. Pakken kostede både Eva Kjer Hansen og Venstres grønne troværdighed livet.

Da Lars Løkke i 2015 indtog Statsministeriet, havde partiet Venstre tabt valget. Stemmerne skulle vindes tilbage med grøn realisme. En eufemisme for, at det i Løkkes første år som statsminister ikke kunne blive sort nok.

På klimafronten blev Lars Chr. Lilleholt allerede i 2013 sendt i byen med linjen, at »prisen skal bestemme målsætningen«. Og den senere klimaminister indledte med at forsøge at aflyse målet om, at det danske udslip af drivhusgasser skulle reduceres med 40 procent.

Dan Jørgensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Dan Jørgensen SH.

På miljøområdet blev landbrugspakken den klareste indikator på regeringens naturfjendske linje, og den fortsatte opbakning til pakken er uforenelig med troværdigt at kunne påstå, at blå blok kerer sig om miljøet.

Landbrugspakken gav danske landmænd lov til at gøde væsentligt mere, men lovede alligevel, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet ville falde som følge af gamle tiltag kombineret med nye og frivillige virkemidler til opsamling af kvælstof i landbruget.

Vi ved nu, at det - som Socialdemokratiet, de grønne organisationer og sagkundskaben forudsagde – er gået helt anderledes.

Christian Rabjerg Madsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Rabjerg Madsen.

De frivillige virkemidler har ikke leveret. I 2017 endte den korrigerede kvælstoftilførsel fra markerne til vandmiljøet på 60.000 ton. Landbrugspakkens baseline-fremskrivning havde forudsagt 53.916 ton.

Selv hvis man hører til den formentlig ret lille del af befolkningen, der er ligeglade med livet i de indre farvande, bør man hæfte sig ved debatten om landbrugspakken. Den handler ikke kun om fisk og ålegræs.

Kvælstof på marken ender som nitrat i grundvandet, og det kan vi blive syge af. Faktisk viser nye tal, at koncentrationen af kræftfremkaldende nitrat i vandet lige under markerne stiger for første gang i en årrække.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen forsøgte i forbindelse med afsløringen af, at landbruget ikke har leveret de lovede kvælstofreduktioner, at give et indtryk af stor bestyrtelse.

»Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord«, er Ellemann citeret for at have sagt. Man kan undre sig over det stærke ordvalg, for når ministeren er færdig med at råbe, står tilbage, at Ellemann er passiv over for landbrugets gyllesvigt.

Socialdemokratiets svar på den af regeringen skabte kvælstofudfordring er en håndfast miljøgaranti. Med garantien slår vi fast, at vi år for år vil følge op på de mål for kvælstofudledning, der politisk er aftalt. Fremgangen er et opgør med den borgerlige regering, der reelt har mistet kontrollen med kvælstofudledningen og dermed miljøpolitikken.

Socialdemokratiets miljøpolitik handler om balance mellem landbrug og miljø – en balance der ikke har haft regeringens interesse. Derfor bliver det Socialdemokratiets opgave at rydde op. Igen.